Børn og unge indoktrineres gennem skolebøger

Af KENNETH KRISTENSEN BERTH

Forudfattede meninger, færdigpakkede verdensbilleder og politiske korrekte fyndord er hverdag for børn og unge i de danske folkeskoler og på de gymnasiale uddannelser. Det viser en gennemgang af en stribe danske skolebøger, som jeg har gennemgået. I 2006 tog jeg fat i 65 tilfældigt udvalgte skolebøger om emner, som jeg takket være min uddannelse som cand. mag. i historie og samfundsfag især ved noget om. Resultatet var skræmmende og blev til en 128 sider lang bog, der opridsede et hav af eksempler på indoktrinering af eleverne. Det var stereotyper, fordrejninger eller direkte usandheder om USA. Israel og jøderne. Kommunismen og Den Kolde Krig. Islam. Racisme. Danskhed. Danskerne og det danske samfund som eksempel Takket være mange undersøgelser ved vi, at danskerne er verdens lykkeligste folk. Og vi ved også, at det er sådan takket være et stærkt værdifællesskab. Danskerne er glade for deres land, og samtidig er det de europæere, der er mest positive over for globaliseringen. Men alt det står der ikke noget om i skolebøgerne. Her kan man tværtimod læse, at danskheden ikke eksisterer, og hvis den gør, er den noget negativt. Danskerne er selvfede, middelmådige og vil ikke snakke med andre end os selv. Det mest danske er kødpølse og dansk er et bastardsprog. Nationalstater er noget, der heldigvis er ved at forsvinde og blive erstattet af EU. Landegrænser er en dårlig ide. Hvis Danmark havde været et lukket land, var vi forblevet på stenalderniveau – alt godt er kommet til os udefra.

Læs resten af artiklen på Den korte avis

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.