Læserbrev: Er Brøndby et multikulturelt samfund?

I Folkebladet den 27/2 2013 stod at læse at en gruppe mennesker med Feridun Korkmaz i spidsen ønsker at åbne en privat islamisk børnehave i Brøndby Strand.
Historisk begyndte det med en muslimsk gravplads i Brøndby. Nu fortsætter det med oprettelse af en børnehave, oprettet på Islamisk kulturbaggrund, det næste bliver måske så en koranskole og senere et islamisk plejehjem så er paralelsamfundet fuldbyrdet og åbent for den sidste og endelige bid, sharia loven. Dette er ikke blot fiktion, men hverdag i flere engelske byer.
Initiativet er med garanti ikke noget der fremmer integrationen i Brøndby. Tvært imod så er det en handling som fremmer det muslimske parallelsamfund, herunder med en udansk islamisk kønsopdeling allerede nede fra børnehavestadiet. En kønsopdeling som vil følge børnene i skolen og videre i livet. Kravet om at der i institutioner ikke må serveres grisekød, er i Brøndby børnehaverne allerede ”frivilligt” gennemført, dels igennem beslutninger truffet af et flertal i institutionernes forældrebestyrelser og dels igennem en udviddet hensynstagen fra personale og øvrige forældre.
I Brøndby kommune er der ingen nævneværdig ventetid på institutionspladser, så det kan ikke være begrundelsen for oprettelse af en privat børnehave, som kommunens skatteydere alligevel skal betale igennem tilskud. Håber ikke at det siddende flertal i Brøndby kommunalbestyrelse af misforstået hensynstagen og velvilje godkender et sådan hel og aldeles overflødigt projekt som ikke tjener andet formål end endnu en uheldig opdeling i dem og os, betalt af kommunale skattekroner.
Hvor slutter det? det må være på tide at nogle fornuftige politikere stopper denne bid for bid indhug på danske værdier i Danmark. Hvis Feridun Korkmaz er så begejstret for de islamiske værdier som han prøver at indføre i Brøndby skulle han måske hellere benytte sig af sin frie ret til, for egne penge at åbne en tilsvarende børnehave et sted hvor islam udgøre en naturlig del af befolkningens kulturelle baggrund.
Allan Runager
Dansk Folkeparti Brøndby

Nøgleord: , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.