Der skal indføres fast procedure for godkendelse af plejefamilier

poul_højreLÆSERBREV I FOLKEBLADET – 24.07.2013.
Poul Gaardbo
Kandidat til kommunalvalget
Dansk Folkeparti i Brøndby

Læserbrevet blev bragt i forkortet udgave, men her er hele  historie i uforkortet udgave:

Hvilke krav skal Brøndby Kommune stille til sine familieplejer?
Ja, problemet er jo allermest, at der slet ikke er nedfældet noget som helt på skrift. Ikke dermed sagt, at der ikke stilles krav – for det gør det, men desværre af en delvis subjektiv karakter. Vi ønsker derfor en grundig debat om familiepleje, dens kvalifikationer og godkendelsesgrundlag.
Vi mener, at først og fremmest skal hjemmet være børnevenligt og have fysisk plads til det antal børn, som familien godkendes til.
Dansk Folkeparti i Brøndby mener, at familiepleje aldrig må være en levevej, hvor det alene drejer sig om at få så mange børn som muligt i pleje, og derved så mange penge som muligt for et minimum af engagement og arbejde. Vi ønsker engagerede plejefamilier, der har forståelse og indsigt i børns trivsel, opvækst og problemer.
Fra 1. januar bliver det sådan, at det er regionen, der skal godkende plejefamilien, og altså ikke længere kommunen, som vi helst ser som godkendende myndighed, mens det er det enkelte plejebarns kommune, der skal føre tilsyn med de anbragte børn. Det vil i værste konsekvens sige at en familie, der har 3-4 plejebørn, er godkendt af den region familien bor i, mens det “daglige tilsyn” med de anbragte børn, føres af de kommuner, som børnene kommer fra. – Altså tilsyn af de samme hjem fra måske 3-4 forskellige kommuner samtidig, samt fra januar også tilsyn fra regionen. Det er yderst vigtigt og nødvendigt, at der stilles de samme krav fra børnenes kommuners side. Hvis det ligger fast, og ikke kan ændres, så virker det mere indlysende at tilsynet med børnene også føres at den region, der har godkendt familien.

Vi synes, at plejefamilien fortsat bør godkendes af den kommune, den er bosiddende i, ligesom tilsynet med børnene også skal føres at den kommune, som børnene er anbragt i. Hvorfor skal kommunalt ansatte bruge meget tid på at rejse rundt i landet, og føre tilsyn med deres anbragte børn, når den kommune, hvor familien bor, kunne gøre det lettere, hurtigere og billigere. – Der skal bare være nedskrevne retningslinjer, så tilsyn over hele landes foregår efter samme retningslinjer.
Der kan ikke sættes et overordnet tal på hvor mange børn, der kan være i en familiepleje, idet det som oftest kan være yderst vigtigt at beholde søskende – og også store søskendeflokke – sammen. Hvis børn fjernes fra deres hjem, så er det en svær og usikker situation for dem, og det er derfor vigtigt, at de fortsætter med at have hinanden. Man skal naturligvis ikke være blind for, at det i enkelte sager kan være hensigtsmæssigt at skille søskende og have dem i 2 eller måske endda flere plejefamilier, alt afhængig af den sociale begivenhed, der har bragt familien i denne ulykkelige situation.
Hvis børnene kommer fra forskellige hjem, så vil 2-3 børn i en plejefamilie nok være passende. Alene det at der er tale om 2-3 børn, der er fremmede over for hinanden, gør at det er en uvant situation. Hvert barn har i en sådan situation krav på ekstra omsorg, opmærksomhed og især ekstra kærlighed, hvilket vil være umuligt at give 4-5-6 børn, der kommer fra forskellige og splittede familier.
Hvis plejefamilien selv har børn, skal der naturligvis også tages hensyn til dette antal, når “normeringen” fastsættes for familien. Der skal være stort overskud til at tage sig af de anbragte børn.
Jeg har nogle gange indtryk af, at børnene tages i familiepleje alene for økonomisk vinding skyld …men det må aldrig ske, idet det jo aldrig er til børnenes bedste. Det har vi jo desværre set mange ulykkelige eksempler på gennem årene.
En plejefamilie skal fungere så tæt på en “normal-familie” som muligt. Det vil sige, at far og mor oftest bør gå på arbejdet, børnene i skole, institution, SFO og til fritidsaktiviteter, og lignende …hvis det på nogen måde er muligt. Børnene skal opdrages efter danske normer og værdier, hvilket blandt andet er, at far og mor – så vidt muligt – er i arbejde. Dog skal tage hensyn til, at nogle børn kan være så krævende, at måske kun den ene part går på arbejdet.
Børn kommer i familiepleje af mange forskellige grunde: Nogle forældre kan ganske enkelt ikke klare forældreopgave, og så er der måske tale om permanent anbringelse, mens andre måske har været udsat for en social begivenhed – død eller voldsomme ulykker. Der kan være af mange og forskellige grunde til at anbringe børn i familiepleje.
Da der i alle tilfælde er tale om – i situationen –  udsatte og yderst følsomme børn, så skal kommunen stå klar med god og grundig supervision, råd og vejledning, samt være klar med omgående ekstra hjælp, hvis en situation tilspidser i plejefamilien.
Plejefamilien skal ikke være det eneste pædagogiske tilbud et plejebarn får. Dansk Folkeparti i Brøndby mener, at det er vigtigt at børnene kommer i skole og institution – herunder SFO – således at de fortsat har mulighed for en sund kontakt med andre børn i deres egen alder. Hele plejeforløbet skal være så tæt på en almindelig dansk kærnefamilies normer.
Hvis bare en af forældrene er straffet for vold, så skal familien ikke kunne godkendes som plejefamilie. At straffede for seksuelle forbrydelser slet ikke kan accepteres, er vel en selvfølge for enhver?
Det er vigtigt, at begge plejeforældre gennemgår en kort uddannelse og introduktion, idet det ikke er lige så “let” at være plejeforældre, som det er at være biologiske forældre …hvilket jo som bekendt for mange af os, kan være svært nok endda. Plejeforældre skal desuden være forpligtet til at deltage i efteruddannelse.
Kommunerne – og fra 1. januar 2014 regionerne – skal til gengæld være korrekte i deres bedømmelser og fjerne de plejefamilier, der ikke kan leve op til de høje krav, som vi mener, at der skal stilles. Vi ser helst at godkendelse af familierne forsat sker i nærområdet, der i dette tilfælde er den bosiddende kommune.Der skal være flere uanmeldte tilsyn med hjemmene, og her skal tilsynet optræde neutralt og rigtigt, og ikke være for gode venner med plejefamilien, hvilket desværre ofte har været mit indtryk.
At have 1 plejebarn i Brøndby Kommune kan give op til ca. kr. 27.100,- om måneden, hvilket alene er lønnen. Barnets personlige udgifter til tøj og mad kommer udover.
Den odenseanske plejefamilie, der for nylig kom i medierne søgelys efter et overfald på et plejebarn, fik i maj omkring 80.000 kroner i løn fra Odense Kommune. Familien, der havde fem plejebørn, fik derudover omkring 30.000 kroner skattefrit til at dække udgifter til lommepenge, tøj og mad – altså omkring 110.000 kroner om måneden.
Det er på tide, at der indføres en skriftlig procedure for godkendelse af plejefamilier. Det skal bestemt ikke gå efter en enkelt eller to medarbejderes subjektive skøn.

Familiepleje og pasning af børn, må aldrig gå hen og blive en industri!

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.