Eid, jul og ligestilling?

Henrik Rademacher

LÆSERBREV I FOLKEBLADET- 21. august 2013
Henrik Rademacher
Kommunalbestyrelsesmedlem
for Dansk Folkeparti i Brøndby

Det er med stor bekymring og ærgrelse på muslimernes vegne, at jeg i sidste udgave af Folkebladet kunne læse om deres Eid Messe. Folkebladets journalist var indbudt, til hvad Youssef Idiab kalder for ”lidt ligesom jul”. Der er dog en stor forskel. Ligestillingen mellem mænd og kvinder mangler! Journalisten, som er kvinde, kunne derfor ikke komme ind da hun ikke bar tørklæde. Et er at hun var blevet inviteret og der så ikke var taget højde for at hun var kvinde, noget andet er at for at kunne komme ind og rapportere derfra, skulle hun iføre sig et tørklæde, som religiøst symbol. Ligeledes kunne jeg læse at der slet ingen kvinder var, for der var ikke plads i deres normale rum, da der var så mange mænd at de også skulle bruge det rum. Jeg håber at man vil tage det op, og få indført en mere tidssvarende indstilling overfor ligestilling af mænd og kvinder, som Danmark indførte for mere end 100 år siden.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.