Så er de personlige stemmer talt op….

logo

Så er alle stemmer – inklusive de personlige – talt op.
Dansk Folkeparti i Brøndby fik 3.013 stemmer, hvilket er en fremgang på 3 % og rakte til 4 mandater. Samme mandatantal fik vi også i 2009, hvor vi havde gavn af det valgtekniske samarbejde til det 4. mandat, men denne gang trak vi alle stemmerne selv.
Vi fik 18 % af stemmerne i kommunen, hvilket er ca. 8 % over landsgennemsnittet.

De 4, som vi fik ind i kommunalbestyrelsen er:

Allan Runager, nyvalg
Tom Bech Fredriksen, genvalg
Henrik Rademacher, genvalg
Ole Valsgaard Hansen, genvalg

Se alle de personlige stemmer HER. 

Tak til alle 3.013, der i Brøndby Kommune stemt på os!

DF I BRØNDBY FIK ET KANON VALG!

KommunalvalgDansk Folkeparti i Brøndby fik ved gårsdagens kommunalvalg 18,0 % af stemmerne og blev næststørste parti …men desværre fik Socialdemokratiet alle SF’s frafaldne stemmer, hvilket gav Socialdemokraterne en fremgang på 6,9 %, så vi skal leve med at de har absolut flertal i de næste 4 år.

Efter en fremgang på 3 % til DF beholder vi vores 4 medlemmer af kommunalbestyrelsen og trækker selv denne gang alle stemmerne, hvor vi i 2009 fik hjælp af det valgtekniske samarbejde til det 4. mandat. – Denne hjælp fik Venstre i år og de fik 3 mandater.
De personlige stemmer bliver først optalt i dag, men vores kandidater kommer ind i vores partilistens rækkefølge, hvilket vil sige de 4 første: Allan Runager, Tom Bech Fredriksen, Ole Valsgaard Hansen og Henrik Rademacher.
Et yderst flot valg, hvor vi er ca. 8 % over DF’s landsgennemsnit ….men vi kan få det  svært med at komme igennem, når S har absolut flertal alene!

Mere senere…

Så er det i dag, du skal sætte dit X

c46ba658c0

I dag er det den store VALGDAG!

Der skal stemmes til både Kommunalvalg og Regionsvalg. – Vi opfordrer til at alle stemmeberettigede benytter deres demokratiske ret til at sætte kryds ved den kandidat eller det parti, som de finder bedst til at varetage opgaverne.

Dansk Folkeparti i Brøndby anbefaler:

X ved DF-Stor

…så får du en bedre kommune og en bedre region!

Husk at stemme i morgen til kommunalvalget…

c46ba658c0

Så er det i morgen at du forhåbentligt stemmer til både Kommunalvalg og Regionsvalg!

Hvorfor skal du stemme til Kommanulvalget? – Se her

Hvorfor skal du stemme til Regionsvalget? – Se her

I Dansk Folkeparti i Brøndby føler vi ikke at vi kan gøre mere. Vi har mødt op til alt, som vi har været inviteret til og afholdt flere gadekampagner rundt om i kommunen og været i de 3 forskellige bydele flere gange. – …nu kan vi bare vente på vælgernes dom.

HUSK at gå hen og stemme ….og meget gerne på Dansk Folkeparti til begge valg!

 

Demokratiets Aften i DR

Demokratiets Aften i DR
Lotte Marnow, Poul Gaardbo, generaldirektør for Danmarks Radio Maria Rørbye Rønn, Allan Runager og Tom Bech Fredriksen

Samtlige af landets kommunalbestyrelseskandidater var i aften inviteret i DR Byen til “Demokratiets Aften”, der blev sendt direkte på DR 1 fra 21.00 til 22.15.
Der var mødetid allerede kl. 19, hvor Danmarks Radios generaldirektør Maria Rørbye Rønn, straks da hun kom til stede, gik direkte over og hilste på Dansk Folkeparti i Brøndbys delegation, der bestod af Lotte Marnow, Tom Bech Fredriksen, Allan Runager og Poul Gaardbo.

Vi blev før udsendelsen budt på  – som DR skrev i invitationen – “snacks og bobler i foyeren”, hvor alle de 1.476 inviterede gæster mødtes.

Vi havde en hyggelig og fornøjelig aften, hvor det udvalgte politiske panel skulle tage stilling til nogle alvorlige dilemmaer fra det virkelige liv.

 

 

Valget vared’ længe – kosted’ mange penge…!

Logo-uden tekst-1
På tirsdag den 19. november er kommunalvalget overstået …og det kom naturligvis – fristes man til at sige – til at koste flere penge, end på forhånd forventet.
Vi har satset så stort, som vi kunne, og håber at gevinster kommer hjem ved stemmeoptællingen natten mellem tirsdag og onsdag.

Vi vil her på falderebet endnu en gang gøre opmærksom på vores valgfond, som der meget gerne må indbetales både store og små beløb på ….alle beløb er lige velkomne:

Du kan donere til valgfonden ved kontooverførelse,
eller indbetaling direkte i Arbejdernes Landsbank:

Reg.nr.:  5326  –  Kontonr.: 0243548

Vedrørende valgbidrag, så kan du læse mere ved at klikke HER

Med venlig hilsen
Dansk Folkeparti i Brøndby

Brøndbyvester var sidste gadekampagne…

DSC04097
Allan Runager, Ole Valsgaard Hansen, Tom Bech Fredriksen, Jan Andreasen, Krista Bjerknæs Fallesen, Poul Gaardbo, Henrik Rademacher, Patricia Petersen og Søren Eriksen

Så nærmer valgdagen-tirsdag den 19. november – sig og vi fik i dag afholdt vores sidste gadekampagne, der var på Brøndbyvester ved SuperBrugsen. Her var de lokale DF- kandidater mødt op og vi havde selskab af Regionskandidat Krista Bjerknæs Fallesen, samt Patricia Petersen og Søren Eriksen, der uddelte valgmateriale for en anden Regionskandidat, Lucas Hultgren.
Vi kom i samtale med mange vælgere og vi følte at vi havde god forståelse for DF’s synspunkter. – Endda fik vi 2 nye medlemmer.

Sammendsat billede
Billed 1: Ole Valsgaard Hansen og Tom Bech Fredriksen fik sat plakater op i “dagens anledning”. – Billed 2: Tom Bech Fredriksen købte “Hus forbi” og julekalender af den hjemløse, der stod foran SuperBrugsen. – Billed 3: Krista Bjerknæs Fallesen, Patricia Petersen, Henrik Rademacher og Jan Andreasen sår klar med valgmateriale og svar på vælgernes spørgsmål.

Klik på billederne for at se dem i stor størrelse:

Brøndby Strand …en succes!

Sammensatte billeder
Billed 1: Poul Gaardbo, Ole Valsgaard Hansen og Allan Runager var på plads med dagens politiske budskaber. – Billede 2: Ingen slap for at få til budt vores flotte valgbrochure ….selv hunden, der sad uden foran bageren virkede tilfreds med tilbuddet fra spidskandidat Allan Runager.

I dag havde vi vores 3. og sidste gadekampagne i Brøndby Strand Centrum, før kommunalvalget på tirsdag den 19. november. – Igen fik vi talt mage mennesker af forskellig etnisk afstamning og der var en dejlig positiv stemning.

Spørgelysten var stor og vi fik virkelig lov til at fortælle om og argumentere for vores politiske holdninger.

Vi synes at Brøndby Strand har været en dejlig og positiv oplevelse, samt en stor succes!

I morgen kan du finde os:

Lørdag 16. november fra kl. 10.00
Ved SuperBrugsen i Brøndbyvester
Park Allé 235
2605 Brøndby

Vi håber at du kigger forbi og får en god snak!

Så besøger vi Brøndby Strand igen…

Brøndby Strand Centret-Indgang

I morgen kommer vi til Brøndby Strand med vores gadekampagne for sidste gang inden kommunalvalget. Du kan møde hos her:

Fredag 15. november fra kl. 12.30
Butikscentret
Brøndby Strand Centrum
2660 Brøndby Strand

Der vil være de 3 kommunale kandidater: Allan Runager, Ole Valsgaard Hansen og Poul Gaardbo, samt de 2 Regionale kandidater: Krista Bjerknæs Fallesen og Lucas Hultgren.

Kom og får en politisk snak og svar på dine spørgsmål.

Vi håber at vi ses!