DF vil det brede samarbejde!

Allan_højre

LÆSERBREV I FOLKEBLADET – 18. december 2013
Allan Runager
Politisk ordfører
DF i Brøndby

En stor tak til de 3014 Brøndbyborgere som ved kommunalvalget den 19.november satte kryds ved Dansk Folkeparti. Vi fik ved valget en flot fremgang på 752 stemmer, og med nu knap 18 % af stemmerne og 4 mandater, er vi dermed det næststørste parti i Brøndby kommunalbestyrelse.
Som bekendt blev valgets resultat at socialdemokraterne i Brøndby, fik 10 mandater og dermed et flertal alene. Socialdemokraterne har herefter valgt en konstituering, som alene omfatter partierne SF og Enhedslisten.
Venstre og Dansk Folkeparti har således ikke i denne omgang, fået tildelt nævneværdig kompetence og ansvarsområder.
Dansk Folkeparti i Brøndby er af den opfattelse at monopoler aldrig er af det gode, det kræver stor visdom at forvalte magten, og at dele og herske på en sådan måde at de mange Brøndbyborgere, som igennem deres kryds repræsenterer det store mindretal, på 1/3 af vælgerne også bliver tilgodeset.
Dansk Folkeparti vil i de næste 4 år, igennem et bredt samarbejde med alle partier søge indflydelse, for at få gennemført mest muligt af vores politik. Selv om det bliver op ad bakke, er vi sikre på at argumentation og den sunde fornuft også finder indpas i kommunalbestyrelsesarbejdet.
Dansk Folkeparti vil samtidig benytte lejligheden, til at ønske kommunalbestyrelsens partier, forvaltningen og alle Brøndbyborgere en Glædelig jul og et godt nytår.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.