Det lignede “BREAKING NEWS”!

Poul GaardboLÆSERBREV I FOLKEBLADET – 1. januar 2014
Poul Gaardbo
formand
DF i Brøndby

Glæden var stor, da jeg den 18. december så forsiden af Folkebladet: “Større rokade giver plads til DF”, stod der ….men glæden varede kort.

Da jeg læste artiklen, så kunne jeg læse, at vi nu kunne få et næsten lige så udueligt lokale, som vi allerede har.

En større rokade har åbenbart kunnet give bedre forhold til “Den Pakistanske Forening” og “Pigeklubben”. Det er jo dejligt for dem, men at deres uduelige lokaler så tilbydes DF, er helt usmageligt.

DF i Brøndby har over 90 medlemmer, hvoraf der også er ældre og gangbesværede, og det lokale der tilbydes, ligger jo – i lighed med det nuværende, der er nabolokalet – ned ad flere betontrapper og helt nede i bunden af en lang gang. Lokalet, som vi har nu, har kun en redningsåbning, hvorfor der i henhold til bygningsreglementets brandkrav maksimalt må opholde sig 10 personer samtidig.

Det tilbudte lokale er en smule større, end det vi har, men lige så uanvendeligt, idet der også kun er en redningsåbning, hvilket stadig kun giver mulighed for at 10 personer må opholde sig i lokalet. – Det svarer til, at en mand har et par sko, der er 5 numre for små …og så give ham et par, der kun er 4 numre for små, og tror at man har løst problemet.

Vi har takket nej til det generøse tilbud om et uegnet lagerlokale i kælderetagen !

Godt Nytår

——————————————————————————————————————————

Artiklen fra Folkebladet 18. december 2013:

2014-01-01-Lokaler.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.