Videoovervågning i Brøndby

VIDEOOVERVÅGNING-1
Efter en debat om videoovervågning på et Økonomiudvalgsmøde fik DF’s kommunalbestyrelsesmedlem Allan Runager en henvendelse fra Folkebladets journalist Heiner Lützen Ank, der stillede ham nogle spørgsmål.

Her gengives mailkorrespondancen:

Kære Allan

Jeg kan se, at I på ØU-mødet på onsdag blandt andet skal behandle en bevilling på 500.000 til renovering af videoovervågning. Det kunne jeg godt tænke mig at følge op på, både helt konkret i forhold til den eventuelle bevilling og mere principielt i forhold til overvågning som sådan. Jeg har derfor et par spørgsmål, som jeg håber, du vil svare på, evt. efter mødet på onsdag.

1.   Hvorfor er det nødvendigt at bruge en halv mio. kr. på renovering af kommunale videoovervågningsanlæg?

2.   Hvad er de positive aspekter ved at videoovervåge steder som Roland, Søholthallen, Svanholm Cricket og Brønden?

3.   Kan du give et bud på, hvor grænsen for videoovervågning går? Skal man fx til videoovervåge beboelsesområder, hvor der er problemer med unge, der laver ballade?

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Heiner Lützen Ank
Journalist

——————————

Kære Heiner

ad.1
Dansk Folkeparti er enige i at det Kommunale videoovervågningsnet, som har en del år på bagen, trænger til en generel renovering, et eksempel var den manglende videoovervågning på kulturhus Brønden ifb. med kommunalvalget den 19.november 2013, hvor anlægget uheldigvis viste sig at være ude af drift i ugen op til valghandlingen, hvilket desværre ikke var blevet bemærket af den driftsansvarlige. Ved valghandlingen blev et socialdemokratisk kommunalbestyrelsesmedlem og andre kandidater beskyldt for at påvirke vælgerne som mødte frem på afstemningsstedet.
Sagen blev anmeldt til politiet, i den situation kunne overvågningsvideoen have spillet en central rolle i forbindelse med bevis for den fremsatte påstand om valgfusk.
Det skal bemærkes at Dansk Folkeparti, var det eneste parti i Brøndby som ikke blev beskyldt for at have påvirket vælgerne imod gældende regler for valghandlingen.

ad.2
Dansk Folkeparti i Brøndby ser videoovervågning som en væsentlig forebyggelse af hærværk og indbrud i kommunens ejendomme. Men også som et bevismateriale i efterforskning af begået kriminalitet. Vi mener at videoovervågning er en billig og tryghedsskabende foranstaltning for byens borgere som færdes i de kommunale ejendomme.

ad.3
Dansk Folkeparti i Brøndby mener at også boligselskaberne som tryghedsskabende foranstaltning kan have god nytte af videoovervågning i visse boligområder, herunder specielt i forbindelse med tyveri, og graffitihærværk.

Eksempelvis har et boligselskab i Nordsjælland som var stærkt plaget af hærværk og kælderbrande, oplevet at efter opsætning af videokameraer forsvandt hærværk og brande straks fra dag 1.
Det er naturligvis op til den enkelte boligafd. at beslutte om videoovervågning er en god løsning, der er dog ingen tvivl om at investeringen i udstyr tjener sig hjem i form af mindre omkostninger til udbedring af hærværk, for ikke at tale om den tryghedsfølelse beboerne oplever. Beboere som har “ren mel i posen” behøver ikke at frygte for videoovervågning.

Med venlig hilsen
Allan Runager
Dansk Folkeparti i Brøndby

——————————

Kære Allan

Tak for det.

I forhold til mødet i går aftes, så kunne jeg fornemme, at du og borgmesteren havde en ret forskellige opfattelse i sagen om lokalerne på Brøndby Gymnasium, hvor Ib beskyldte dig for at blande to sager sammen.

Hvad er det, der er på spil her?

Med venlig hilsen
Heiner Lützen Ank

——————————

Kære Heiner

Det er ikke mig som blander tingene sammen, det er borgmesteren som blander tingene sammen i sin iver for at give “kunstig åndedræt” til et økonomisk skrantende privat gymnasium, hvis formand er tidligere idrætsglade borgmester Kjeld Rasmussen, nu indvalgt i bestyrelsen for DIF.
På KB mødet den 10.September 2014 blev punkt 325 i sidste øjeblik flyttet fra den lukkede dagsorden til den åbne dagsorden, hvilket økonomiudvalgets medlemmer fandt passende.
Borgmesteren betonede på kommunalbestyrelsesmødet vigtigheden af at bevare Brøndby gymnasium og lagde på KB mødet op til at enten er man for det (private) Brøndby Gymnasium, og så stemmer man ja, ellers er man imod gymnasiet og så stemmer man nej, dette er iflg. Dansk Folkeparti en stærkt forenklet sagsfremstilling, det endte som bekendt med en ikke overraskende afstemning, hvor kun Dansk Folkeparti stemte nej til forslaget.
Ved et kig på Brøndby Gymnasiums hjemmeside, herunder i referater af bestyrelsesmøder kan man danne sig et indtryk af gymnasiets drift, dog er regnskab og budget ikke offentlig tilgængeligt.
Historisk blev idrætsgymnasiet skabt i et tæt samarbejde imellem daværende direktør for BIF A/S Per Bjerregaard og daværende Brøndby borgmester Kjeld Rasmussen. Idrætsgymnasiet skulle efter en begyndelse i pavilloner ved Brøndby stadion, naturligt placeres/lejes ind på stadion, i BIF A/S nyindrettede lokaler. Desværre har der ikke været den forventede søgning af elever til idrætslinjen på gymnasiet, hvilket har givet gymnasiet en anstrengt økonomi.
I foråret 2013 gav den tidligere kommunalbestyrelse, borgmester Ib Terp mandat til at undersøge muligheden for, at Brøndby kommune kunne købe gymnasiets lokaler på Brøndby stadion. For dels at hjælpe Brøndby gymnasium og samtidig det den gang konkurstruede BIF A/S som er ejer af lokalerne.
Købsprisen var sat til 18 millioner kroner, hvilket borgmesteren betegnede som en fair pris og en “win win” situation. Årsagen til kommunens køb var dels at gymnasiet gerne ville udvide til større lokaler, og dels at kommunen kunne bruge lokalerne som klubhus til BIF amatørafdeling, i stedet for at skulle bygge et nyt klubhus til angivelig 40 millioner kroner.
Som bekendt har tilsynsrådet under indenrigsministeriet efterfølgende til dags dato ikke godkendt arrangementet.
Her halvandet år efter har gymnasiet tilsyneladende ikke længere brug for andre og større lokaler, de vil i stedet for, nu forsøge at købe de nuværende lokaler af BIF A/S med et kommunalt tilskud på 4 millioner kroner, angiveligt for at konsolidere sig, og sikre sig imod prisstigninger på lejen. I Dansk Folkeparti ved vi ikke om prisen på lokalerne i mellemtiden er faldet fra 18 millioner kroner til 4 millioner kroner eller om Brøndby gymnasium selv skal spæde 14 millioner kroner til købet af lokalerne, i så fald vil det være flot for et økonomisk betrængt gymnasium. Tilskuddet fra Brøndby kommune skal betales tilbage, såfremt gymnasiet flytter eller ophører.
I juni måned 2014 modtager Brøndby kommune en opfordret ansøgning på 5 millioner kroner til støtte for Brøndby gymnasium, forinden havde borgmesteren uden om kommunalbestyrelsen givet et tilsagn på 3 millioner kroner til støtte for gymnasiet, hvorefter vi så lander på 4 millioner i støtte, og dette vel og mærke uden forlæggelse af gymnasiets regnskab, budget eller anden dokumentation for hvordan pengene skal anvendes. Det var derfor at Dansk Folkeparti på Kommunalbestyrelsesmødet betegnede det som en regulær studehandel.
Dansk Folkepart mener klart at der kan trækkes en sammenhæng imellem de nu vedtagede 4 millioner kroner støtte, og det tidligere forløb med forsøg på køb af lokalerne. Vi vil understrege at Dansk Folkeparti har intet imod et idrætsgymnasium i Brøndby på de markedsvilkår, som er gældende for private skoler.
Vi mener ikke at det er en kommunal kerneopgave at give økonomisk tilskud til private virksomheder, og tvivler på om det er lovligt. I den sammenhæng ser Dansk Folkeparti sig selv som borgernes værn imod forsøg på at kanalisere skatteydernes penge over i et privat firma.
Senest har vi ved skolestart fået en ny privatskole, på Park Alle i Brøndby. Hvis og når denne skole fremover kommer i økonomiske vanskeligheder, kan den med rette bede om samme tilskud og vilkår, som det private gymnasium.

Med venlig hilsen
Allan Runager

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.