Islamisme, Hitz ut-Tahrir og ytringsfrihed i Brøndby

Aia Fog-Lille foto

Dette læserbrev ville Folkebladet ikke optage, idet de mener at der mangler “det lokale islæt”. – Her bringer vi læserbrevet i dets fulde længde:

Af Aia Fog
Folketingskandidat for
Dansk Folkeparti
i Brøndby-kredsen

Jeg savner ord, der kan dække min fordømmelse af det barbariske og skammelige terrorangreb på ugemagasinet Charlie Hebdo: Nedslagtningen af 12 helt uskyldige mennesker er det mest blodige slag mod ytringsfriheden i årtier, og terroristernes råb om at de nu har hævnet profeten Muhammed viser med lige så stor tydelighed, hvorfra truslen kommer.

Hvis vi overtager islams tabuer, fortaber vi ytringsfriheden, og er den fortabt er fundamentet for vores demokrati væk. Derfor skal vi turde stå op mod alle, der truer vores grundlæggende frihedsrettigheder og forsvare vores værdier. Og det gælder i alle sammenhænge, hvor modstandere af ytringsfriheden og demokratiet trænger frem. I Brøndby kunne man starte med at nægte at lade kommunale skattekroner tilflyde foreninger, der kontrolleres af islamisterne i Hizb ut-Tahrir.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.