Poul Gaardbo suppleant til DF’s Hovedbestyrelse

1

Dansk Folkepartis Årsmøde var i år historisk på mange måder.
Aldrig har vi kunne fremvise så gode valgresultater og så stort medlemstal som netop i år.

DF i Brøndby har også i år et historisk højt medlemstal, og vi er Danmarks næstmest fremgangsrige lokalforening, hvor vi kun manglede 1 medlem for at have størst fremgang i Danmark.

Vores formand Poul Gaardbo blev på den senest afholdte generalforsamling opfordret til at stille op til en plads i Hovedbestyrelsen. Dette valg blev afholdt om lørdagen ved weekendens Årsmøde i Herning.

For at orientere hvad han står for, var der fremstillet og uddelt en flyer til samtlige knap 1.700 fremmødte delegerede og gæster.

3
Se hele flyer’en HER

Hver af de i alt 14 kandidat, der var opstillet til 3 pladser, fik tildelt 2 minutter til at fremføre en valgtale.

2
Poul Gaardbo sagde:
“Kære Årsmøde
741.746 stemmer, 37 mandater, 17.122 medlemmer og Danmarks næststørste parti – Det er status for Dansk Folkeparti i dag. –  …Det er godt gået netop her i 20-året for partiets stiftelse.
Men vi skal naturligvis stadig gøre os fortjente til denne succes og den opbakning vi har i befolkningen, ellers mister vi stemmer.
Der skal fortsat arbejdes hårdt over hele linjen for bare at fastholde status quo, hvilket også indbefatter lokalforeningerne. Og netop lokalforeningerne og deres arbejde ligger mig meget på sinde, for her har vi muligheden for at vokse meget mere. Vi skal være synlige såvel på landsplan som lokalt… også når der ikke er valg.
Jeg stiller op, fordi organisations-udvikling altid har haft min store interesse. Det har jeg arbejdet med i idrætsverdenen på næsten alle planer. Den erfaring har i høj grad været til medvirkende til at udvikle lokalforeningen i Brøndby, som jeg kommer fra. Vi er vokset eksplosivt … netop ved at være synlige hele året.
Jeg vil gerne fortsætte det gode arbejde i hovedbestyrelsen. Med de mange nye medlemmer som vi får i disse år, skal vi forsøge at gøre livet så let som muligt for lokalforeningerne. Det forpligter, især hvis vi vil have aktive medlemmer, der deltager aktivt lokalt.
Det kan vi få ved en stadig bedre dialog mellem lokalforeningerne og Borgen og ved at sikre erfaringsudveksling ikke mindst mellem de enkelte lokalforening samt et godt samarbejde i storkredsene.
Du  har fået min flyer. – Den ligger på dit bord.
Når du om lidt skal skrive 2 navne på din stemmeseddel, så håber jeg at du vælger mit – POUL GAARDBO – som det ene. Jeg brænder for sagen.

Stemmeoptællingen viste:
Resultat-HB
Herefter var Preben Elmenhoff, Gitte Simoni og Lone Langballe valgt.

Søndag var der så valg af suppleant til Hovedbestyrelsen og her var 10 kandidater.
Resultater af valget blev:
Suppleant
Herefter var Poul Gaardbo valgt som suppleant for 2 år.

Det er første gang at lokalforeningen i Brøndby er kommet så tæt på DF’s lederposter.

DSC00286
Der var naturligvis glæde hos formanden og formandinden.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.