Europa-Nævnet godkender Dansk Folkepartis sejltur og truckertur

Pressemeddelelse
Christiansborg, onsdag den 9. december 2015

Organisationskonsulent for Dansk Folkeparti, Steen Thomsen, udtaler:
– Vi er glade for, at Europa-Nævnet endnu engang godkender sejlturen og truckerturen. Ligesom andre partier modtager Dansk Folkeparti årligt et beløb fra Europa-Nævnet, der skal bruges til debatskabende aktiviteter om Europa. Europa-Nævnet anbefaler, at vi ikke bare bruger midlerne på annoncer, men på debatskabende aktiviteter rundt om i landet. Det har vi gjort. I 2013 med vores sejltur ´Det sejler i EU, vi sejler for Danmark´ hvor vi besøgte 16 havne, og i 2014 med vores truckertur ´Mere Danmark, Mindre EU´ hvor vi besøgte 17 byer. Begge projekter er blevet godkendt anmærkningsfrit af Europa-Nævnet, og de har rost sejlturen som en god debatskabende og folkelig aktivitet.
– Vi har hele tiden forventet, at Europa-Nævnet endnu engang ville godkende vores aktiviteter, hvilket de nu har gjort. Det er vi naturligvis tilfredse med, tilføjer organisationskonsulent Steen Thomsen.
Dansk Folkeparti overvejer at gentage sejlturen “Det sejler i EU, vi sejler for Danmark” i 2016.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.