DF stemte hverken for eller imod Brøndbys nye borgmester

Kommunalbestyrelse-1

DF’s 4 kommunalbestyrelsesmedlemmer – Allan Runager, Ole Valsgaard Hansen, Tom Bech Fredriksen og Henrik Rademacher – stemte hverken for eller imod, da Kent Max Magelund afløste Ib Terp.

Vedr. Punkt 754 til KB mødet den 10/2 2016.
Valg af ny borgmester med virkning pr. 1.marts 2016 i stedet for Ib Terp.

Dansk Folkeparti i Brøndby havde følgende indlæg til punktet i kommunalbestyrelsen:
Det er vigtigt for os at nævne, at der i valg af ny borgmester ikke ligger noget personligt i at, Dansk Folkeparti til dette punkt og de efterfølgende punkter som vedrører konstituering, alene af den socialdemokratiske gruppe. Vi har derfor valgt, hverken at stemme for eller imod.
Det gør vi, fordi der efter vores opfattelse ikke ligger så meget som bare skyggen af en demokratisk handling i, at Dansk Folkeparti få lov til at stemme på noget som er afgjort på forhånd i den socialdemokratiske flertalsgruppe.

Folkebladet har for nyeligt spurgt partierne i Brøndby kommunalbestyrelse, bla.andet om:
Hvad er den største opgave for den kommende borgmester i Brøndby?

Til det spørgsmål svarede Dansk Folkeparti:

Under begrebet ”Del og hersk” er den største og vigtigste opgave for den nye borgmester er at være borgmester for hele Brøndby, herunder også at forene hele kommunalbestyrelsen i et samarbejde på tværs af partierne. Han skal besidde evnen til at se bort fra de nemme løsninger, hvor hans socialdemokratiske flertal på 10 ud af 19 medlemmer trumfer afgørelserne igennem.

Dette udsagn mener vi fortsat.

Beklageligvis er der ikke meget som tyder på at den nye borgmester og hans gruppe deler denne opfattelse.
I hvert fald ikke når vi ser på hvordan posterne i de efterfølgende punkter er blevet fordelt, uden mindste hensyntagen til forligspartnere og andre, end dem som lige befinder sig i det socialdemokratiske gruppeværelse, ja så er vores forventninger og optimisme for det fremtidige samarbejde og storsind desværre ikke i særlig høj kurs.

Vi må konstatere at de godt 3.000 borgere som har stemt Dansk Folkeparti i kommunalbestyrelsen som det næststørste parti, desværre ikke får en borgmester der i denne omgang magter at være borgmester for alle Brøndbyborgere, det var måske også for meget at forlange.

Punkt 754, fik følgende udfald:
Socialdemokraten Kent Magelund blev valgt af kommunalbestyrelsen som ny borgmester, med 12 stemmer (A 10, F 1, Ø 1)for, ingen imod og 7 undlod at stemme til punktet (O 4, V 3)

Dansk Folkeparti i Brøndby vil fortsætte sit konstruktive samarbejde med den nye borgmester og alle partier i kommunalbestyrelsen, for at sætte de fingeraftryk på beslutningerne som er muligt.

Allan Runager
Dansk Folkeparti i Brøndby
Politisk ordfører for KB gruppen

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.