Ikke mere terror!

Ugebrev-Skaarup
Som et lyn fra en klar himmel var det ikke, da København sidste år blev ramt af grusom terror. Men selv om mange havde frygtet, ja, nærmest forventet det, så blev de fleste vel chokerede og dybt rystede over det blodige terrorangreb, som Omar El-Hussein stod bag den 14. og den 15. februar 2015.

Søndag blev ofrene for gerningsmandens kugler mindet. Nu skriver jeg ofre, men det mest korrekte er selvfølgelig at kalde de to, Finn Nørgaard og Dan Uzan, for helte, for det er præcis det, de er. Årsdagen for terroren blev markeret på den helt rigtige måde. 2000 lys dannede en 3,6 kilometer lang lyskæde mellem synagogen i Krystalgade og så Krudttønden. Rørende og stærkt.

For i mørke stunder må man vende sig mod lyset. Ud af mørket kommer lyset. Det må vi aldrig glemme. Og hvis terroristen på nogen måde troede, at han kunne slå vores sammenhold i stykker med sine forfærdelige handlinger, ja, så tog han godt nok fejl. For vi er blevet samlet, ikke splittet af terroren. Dét er værd at glæde sig over i disse dage, hvor vi selvfølgelig også hylder og mindes vores helte.

Men sådan en årsdag giver også tid til selvransagelse og eftertænksomhed.

Terrorfrygten er naturligt nok stor blandt danskerne. En helt ny Megafon-måling viser, at seks ud ti danskere forventer et nyt terrorangreb i Danmark inden for et år. Det er der ikke noget at sige til. Når terrorister fortsat begår blodig terror i Europa, værst er det gået ud over Frankrig, hvorfor skulle Danmark så fortsat gå fri?

Spørgsmålet er så, hvad vi kan gøre for at forhindre terroren? Og om vi gør nok?

Enkelte påstår, at vi selv er skyld i terroren. At det er vores ageren, som skaber terroren. Det er, undskyld mit sprog, det pure nonsens. For hvis den vestlige verden, herunder Danmark, lukkede sig om sig selv, så ville terroren ikke finde sted. Så ville islamisterne lade være med at udøve terror, lyder rationalet. Islamisterne er hadefulde og ekstreme, og de har i dén grad brug for nogen at hade. Nogen, som har skyld for al verdens elendighed, som så kan agere som fjender, der står i vejen for paradis her på jord. Et paradis, som i virkelighedens verden ville være et sandt helvede… Bare se på, hvordan eksempelvis IS og Taliban agerer i de områder, hvor de har magten.

Nej, vi kan ikke forhandle eller tale fornuft med disse ekstremister. Så må vi sikre os selv.

Her er det oplagt, at vi tager ved lære af terroren i København. Det er blandt andet kommet frem, at noget så banalt som skydetræning, ordentlige våben og skudsikre veste hos politiet ikke var i sin skønneste orden. Sådan noget skal der selvfølgelig være styr på.

Vi må også sikre, at politiet og vores efterretningstjenester har de nødvendige redskaber, som skal til for at forebygge terror. Her tænker jeg for eksempel på mulighederne for at overvåge internettet. Vi kommer ikke uden om, at det er netop her, at en stor del af kommunikationen mellem mennesker foregår, lige som det også er her, at mulige terrorister kan finde umådelig meget information om, hvordan man begår terror.

Jeg er fuldt ud klar over, at der er bekymrede og advarende røster i forbindelse med en sådan overvågning. Dem skal vi selvfølgelig lytte til og tage højde for. Vi skal jo ikke overvåge bare for at overvåge. Det er ingen interesseret i. Men alle er interesserede i, at vi forebygger terror. Og når politiet og PET efterspørger netop konkrete redskaber i forhold til øget overvågning, ja, så må vi se meget positivt på dette ønske.

Der er ingen, som kan garantere 100 procent, at Danmark ikke bliver udsat for terror igen. Det giver sig selv. Men det er bydende nødvendigt, at vi gør alt, hvad der står i vores magt for at forhindre flere terroranslag mod uskyldige her i landet.

Med venlig hilsen
Peter Skaarup

Følg Peter Skaarup på Facebook ved at trykke her.

 

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.