– Skal vi sammen forsvare Danmark? Folkeafstemning om EU?

Ugebrev-Thulesen Dahl
Tillykke til de konservative med de 100 år

I dag er det 100 år siden, at Det Konservative Folkeparti blev stiftet. Det er altså en flot, rund fødselsdag, som partiet i dag markerer i Fællessalen på Christiansborg. Herfra skal der lyde et stort tillykke med dagen! Må den blive god og festlig!
100 år er lang tid og da især inden for det politiske. Vi havde i Dansk Folkeparti vores 20 års jubilæum sidste efterår, og vi synes jo allerede, at vi har været med længe!

Men fra 20 til 100 år er der et spring. Det Konservative Folkeparti kan se tilbage på en lang historie med op- og nedture. Og den konservative historie er på mange måder en integreret del af vort lands historie. Det er således umuligt at fortælle historien om Påskekrisen i 1920, besættelsen, oliekrisen, kartoffelkuren og så videre og så videre uden at nævne dagens fødselar.

Gennem de mange år – og måske særligt gennem de seneste årtier – har der været stigende diskussion om partiet. Blandt andet om partiet i dag, trods navnet, kan siges at være konservativt. Eller om man ville stifte et nyt “Det Konservative Folkeparti” i dag. På mange måder har andre partier – herunder vi selv – jo overtaget mange af de kampe, som de konservative var tænkt at skulle kæmpe.

Specielt mener jeg, at de konservative svigtede i kampen for den nationale selvbestemmelse. Som der ellers stod i Det Konservative Folkepartis første partiprogram, så var et kernepunkt: ”Hævdelsen af Folkets na­tionale Selvbestemmelsesret og Landets ubeskaarne Selvstændighed vor Udenrigs og For­svars-Politik”.

Men med de konservatives støtte til dels udlændingeloven fra 1983 og den dermed stadig voksende strøm af indvandrere fra ikke-vestlige lande – dels EU´s stigende magt over danske forhold – har det været svært at finde de konservative som forsvarere af den nationale selvbestemmelse, og dermed har de konservative svigtet på helt afgørende forhold i relation til deres oprindelige idealer. Er de konservative under ledelse af Søren Pape nu parate til at sadle om? Til at vende tilbage til kampen for “Gud, konge og fædreland”?

I fredags lykkedes det den britiske regering i skikkelse af premierminister David Cameron at lave en aftale med EU, som briterne skal stemme om den 23. juni 2016. Det bliver spændende! Aftalen indeholder en række fornuftige elementer, blandt andet et opgør med en række velfærdsydelser til udenlandske EU-borgere, som arbejder i Storbritannien, et opgør med den såkaldte Metoc-dom, som undergraver visse dele af udlændingepolitikken. Aftalen indeholder også, at ikke-eurolande ikke skal være med til at betale for redningsplaner for at stabilisere euroen, og at briterne fremover skal undtages fra EU’s traktatfæstede målsætning om løbende at udvikle en stadig tættere union med mere politisk integration til følge.

For første gang siden de danske undtagelser er det således for alvor lykkedes at stoppe EU´s integrationsiver. Fordi David Cameron lovede, at den britiske befolkning bestemmer landets forhold til EU, måtte EU-lederne give sig. Et meget stort skridt i den rigtige retning. Ikke, at aftalen ikke kunne være bedre, det kunne den bestemt, men i forhold til den kurs mod en stadig tættere union, som EU hidtil har kørt, så er aftalen meget vigtig.

Så tillykke til David Cameron med aftalen. Men det afgørende bliver nu, om aftalen – hvis den godkendes af den britiske befolkning – kan blive en model for andre lande også. For så vil den også styrke dansk selvbestemmelse!

Derfor: Hvis briterne stemmer ”ja” til aftalen den 23. juni 2016, så bør vi i Danmark også have en folkeafstemning om, hvorvidt danskerne ønsker de samme vilkår, som Storbritannien har fået forhandlet sig frem til. Om danskerne ønsker, at vi også i højere grad er herre i eget hus.

Her bliver det særdeles interessant at se, hvor dagens fødselar står. Om De Konservative her i 2016 vil forsvare ”Hævdelsen af Folkets nationale Selvbestemmelsesret”. Om de vil støtte en sådan folkeafstemning. Om de vil forsvare vores selvstændighed over for et EU, der hidtil af sine medlemmer har krævet en stadig større integration i Unionen med mere magt til EU-systemet og mindre magt til danskerne. Dette kan jo være den første test af de mange flotte ord, der helt sikkert kommer fra ledende konservative i dag – på 100-års-dagen.

Så endnu engang tillykke med fødselsdagen. Men samtidig med spørgsmålet: Skal vi sammen forsvare Danmark?

Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl

 

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.