Mens der snakkes i EU, så lad OS handle!

Ugebrev-KTD
Dette ugebrev handler om EU-topmødet og migrant-krisen. Og det virker helt relevant at starte med en kommentar til en aktuel opdatering på nettet, som åbenbart diskuteres meget i dag: For jeg er – ligesom den nyudnævnte miljø- og fødevareminister – rigtig glad for, at De Radikale ikke har stor indflydelse i Folketinget efter valget sidste sommer. Tænk, hvilken politik der var blevet ført på både EU-området og flygtninge/migrant-området, hvis SR-regeringen var fortsat efter valget. Uha – nej! Så trods alle udfordringerne med det flertal, der er nu, er det dog lysår bedre, end hvis De Radikale havde fortsat med at sætte kursen! Så at fremhæve dette i en opdatering efter at have set Ida Auken på tv i aftes, synes jeg egentlig ikke, er så kontroversielt, som det bliver gjort til!

De radikale har – sammen med andre – ofte fremhævet, at flygtninge- og migrantkrisen er en krise, hvor løsningen skal findes i EU. Og at det er en krise, som involverer mange lande, er jo en selvfølge. Men det har været slående, at EU på dette område overhovedet ikke har kunnet levere nogen som helst løsninger. Tværtimod har EU’s åbne grænser været det helt store problem! Og selv nu taler EU’s ledere om, hvor vigtigt det er hurtigt at komme tilbage til de helt åbne grænser.

Kun når landene handler selv – eller når der skal være valg – ser det ud til, at der sker noget. Eksempelvis er det svært ikke at tænke, at dagens ekstraordinære topmøde specielt handler om, at den tyske kansler Merkel skal vise handlekraft her forud for delstatsvalg i Tyskland. Men ellers er det jo landenes grænsekontroller, som nu øger presset i Sydeuropa for varige løsninger. Havde Ungarn ikke lavet grænsekontrol. Havde Østrig ikke. Hvad med Makedonien? For ikke at tale om Sverige og os selv i Danmark! Det er landenes handlinger, der skaber resultater, mens EU bare har talt og talt og talt i månedsvis!

Dagens emne er ønsket om at lukke transitvejen til EU gennem Tyrkiet. For siden starten af 2015 er over en million mennesker rejst gennem Tyrkiet og ind i EU. Et af kernepunkterne i forhandlingerne er at sikre en ”omfattende og hurtig tilbagesendelse til Tyrkiet af alle ulovlige migranter, der ikke har behov for international beskyttelse”.

Det er selvfølgelig en rigtig god idé. For det er klart, at hvis migranter bliver sendt ud af EU i en fart, vil det afskrække andre fra at forsøge at komme uberettiget ind. Men desværre ser det ikke ud til, at der er grobund for optimisme i forhold til at lande en aftale. Som en forsker fra en europæisk tænketank, Angeliki Dimitriadi, siger til Information i dag: ”Det er et isoleret Tyskland og et splittet EU, der møder et ligeledes hårdt presset Tyrkiet. Jeg er pessimist”. Hun peger på, at Tyrkiet vil tage en endog meget høj pris for at indgå en sådan aftale. Blandt andet ønsker tyrkerne kontant betaling i milliardklassen samt visumfrihed til EU for de tyrkiske borgere. Ikke nemt at sige ja til.

Derudover skal man ikke være blind for, at Tyrkiet vil gøre alt, hvad landet overhovedet kan, for at bruge flygtninge- og migrantkrisen som en løftestang for at få landet tættere på medlemskab af EU. Tilbage i november sidste år afholdt EU og Tyrkiet også et møde om at samarbejde i forhold til menneskestrømmene, og da sagde den tyrkiske premierminister, Ahmet Davutoglu, at ”i dag er en historisk dag for vores proces omkring optagelse i EU”. Ak ja! Og så er det vigtigt for mig at slå fast, at DF selvfølgelig er imod, at Tyrkiet skal være medlem af EU. Uanset hvad.

Det møde blev i øvrigt afholdt for over tre måneder siden, og man kan bestemt ikke sige, at der er gjort store fremskridt siden. I løbet af de to første måneder af 2016 er der kommet næsten lige så mange til Europa, som der kom i første halvår af 2015. Spørgsmålet er nu, om EU-systemet er ved at vågne op? Den 25. februar sagde EU’s migrantionskommissær, Dimitris Avramopoulos, at ”i de næste 10 dage har vi brug for konkrete og klare resultater på jorden. Ellers er der risiko for, at hele systemet bryder fuldstændig sammen”. Det er så 11 dage siden, og de konkrete og klare resultater er udeblevet…

Der er desværre ikke meget, der tyder på, at forhandlingerne med Tyrkiet vil få nogen effekt i forhold til at løse det aktuelle og akutte problem. Og værre er det, at Tyrkiet ser ud til at få helt uacceptable indrømmelser i forhold til landets forhold til EU. Som den tidligere nævnte forsker Angeliki Dimitradi forklarer det: ”Tyrkiet er en meget upålidelig partner. De kan sige ja den ene dag, men trække det tilbage dagen efter”.

Men det er nu ikke kun Tyrkiet, som er problemet her. EU har også igen og igen vist sig ude af stand til at håndtere en krise af så store proportioner. Det går fint med skåltaler og aftaler, der ser nydelige ud på papiret, men i praksis går det slet ikke. For eksempel er et målene på dagens topmøde at få sat mere fart på omfordelingen af migranterne EU-landene imellem. Det er faktisk et halvt år siden, at et flertal af EU-landene blev enige om at fordele cirka 160.000 flygtninge, men der er blot blevet omfordelt 660…

Nu står Danmark takket være vores forbehold uden for denne omfordeling, som også i sin tanke virker dybt problematisk. Skal man belønnes for at have smuglet sig ind i EU via menneskesmuglere? Er det ikke netop de stærkeste, vi hjælper på denne måde? De gamle, de handicappede, de syge… De sidder nok tilbage i flygtningelejrene, mens de unge og dem, der har råd, transporterer sig gennem Europa!

Konklusionen er, at EU ikke har været en del af løsningen på flygtninge- og migrantkrisen. EU har været en del af problemet. Der er kun kommet svar på borgernes udfordringer, når landene selv har taget initiativer. Som statsministeren tidligere har sagt: ”Vi skal passe på Danmark”. Mit svar er, at det gør vi ved grænsekontrol, afvisning af folk der kommer fra sikre lande for at søge asyl, kun midlertidigt ophold til dem, der hjælpes her – og en effektiv repatriering, når der er mulighed for igen at vende tilbage til enten hjemland eller nærområde.

Vi må ikke sidde med hænderne i skødet og vente på, at det hele bliver løst i EU-regi, for så kommer vi til at vente meget, meget længe. Så mens der snakkes i EU – Så lad OS handle!

Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl

 

 

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.