Mindre kløft mellem politikere og befolkning – tak!

Ugebrev
Danskernes tillid til politikerne har i nogle år været for nedadgående. Det er fremgået af flere målinger og jeg forstår det godt. Mange politikere fremstår mere optaget af at promovere sig selv end af at finde reelle løsninger på landets udfordringer. Man får ofte indtrykket af, politikere siger noget, som partiet måske via en såkaldt fokusgruppe er nået frem til, at der er ”stemmer i”, for så derefter at være meget lidt optaget af, om der rent faktisk gøres noget ved det.

Kløften mellem politikere og befolkning må gøres mindre!

Kløften kommer til udtryk på mange områder. Men bl.a. på EU-området er der et kæmpe demokratisk underskud. Gennem rigtig mange år har et overvældende flertal i Folketinget nærmest ikke kunne få EU nok, mens befolkningen har haft et noget mere realistisk og pragmatisk syn på, hvordan EU-samarbejdet skulle udvikle sig. Tænk eksempelvis tilbage på afstemningen om euroen i september 2000. Et stort flertal for euroen i Folketinget, men klart flertal i den danske befolkning for at beholde kronen. En afgørelse som flere og flere så i øvrigt er blevet tilhængere af, som årene er gået. Eller blot se tilbage til december måned, hvor et flertal sagde nej tak til at afskaffe retsforbeholdet – selvom der også her var stort flertal for i Folketinget.

Men ovenstående gælder ikke kun i Danmark. I mange EU-lande er stor forskel på, hvordan politikerne og befolkningerne ser på EU.

Hollænderne stemte i sidste uge nej til en EU-aftale med Ukraine. Det kunne hollænderne på grund af en ny lov, som giver mulighed for at kræve vejledende folkeafstemninger. Den mulighed greb et satiremagasin og sikrede via en kampagne på internettet de 300.000 underskrifter, der skal til for at udløse en folkeafstemning. En afstemning, som hverken den hollandske regering eller EU-systemet brød sig synderligt om. Selvfølgelig fandt EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker det rigtigt at blande sig i hollændernes afstemning og advare imod konsekvenserne af et nej… og fik sikkert også bekræftet mange hollænderes formodning om en virkelighedsfjern EU-elite langt fra befolkningernes hverdag.

Trods de mange advarsler blev det et nej. Og mon ikke det var et udslag af, at når en befolkning endelig får mulighed for at stemme om EU, ja, så udnyttes denne mulighed til at vise utilfredshed med den kurs, som EU fører.

Holland (i øvrigt også Frankrig) stemte faktisk i 2005 også nej tak til EUs forfatningstraktat. Afstemningen dengang sendte chokbølger gennem EU-systemet, men chokket blev ikke brugt til at mindske kløften – snarere til overvejelser om, hvordan man fik overbevist befolkningerne om, at det var dem, der tog fejl. Senere kom indholdet i traktaten da også igennem. Under et andet navn og uden om befolkningerne!

Der er virkelig brug for en grundlæggende erkendelse af, at vores demokrati hviler på en fælles forståelse af, i hvilken retning Danmark bør gå. Hvis ikke denne forståelse er tilstede, kommer der spændinger, som undergraver sammenhængskraften i vort samfund. Det gælder på EU-området som på andre områder. Eksempelvis indvandringsområdet hvor mange danskere også føler, der er gang i en udvikling, som konsekvent undergraver det Danmark, som man holder af.

Alle, der holder af vort land med dets demokrati og folkestyre, må have den samme interesse. Så lad os komme i gang og dermed få mindsket kløften mellem politikere og befolkning. Det haster!

Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.