Fanerne blev luftet – men har S modet til at følge op?

Ugebrev-KTD
Der er noget næsten rituelt over 1. maj. Politikere fra den lukkede kreds af indbudte partier står tidligt op, holder taler rundt om i landet – i år mest på Sjælland – mens medierne intensivt dækker disse før, under og efter. Og selv om det er arbejdernes internationale kampdag, så bruger disse politikere det meste af tiden på at tale partipolitik og sparke ud efter politiske modstandere. Nogle store visioner om arbejdernes vilkår i ind- og udland er gemt godt væk. Det er velkendt, forudsigeligt og måske en lille smule trættende efterhånden.

Men i dag er det jo så dagen derpå. De røde faner er pakket sammen. Spørgsmålet er så, om det også gælder den svulstige, ja nærmest uforsonlige, retorik. For jeg tror, at mange danskere forventer, at vi er nogle partier i Folketinget, som sammen får leveret på de åbenlyst store udfordringer, Danmark står overfor. Dermed også får klarlagt, om socialdemokraterne – som Mette Frederiksen udtrykte det i går – er ”mere optaget af resultater end revolutioner”.

Et af de områder, der skal leveres på, er hensynet til de danskere, som har svært ved at finde vej ind på arbejdsmarkedet. Som føler sig hægtet af. For hvem konkurrencen er blevet voldsom fra et generelt meget højt tempo på arbejdsmarkedet og oveni så mere end 100.000 østeuropæere, der står på spring til at tage de ledige jobs inden for turisme, service, landbrug m.v.

Hvis vi skal sikre et arbejdsmarked også for dem, der ikke løber 100 kilometer i timen fra dag ét – ja – så må vi væk fra den del af trepartsaftalen, der betyder, at flygtninge og migranter sendes ud på arbejdsmarkedet på lav indslusningsløn. Og endda på en ordning hvor de efter 2 år som løntrykkere går direkte ind i dagpengesystemet. Så kan de være på dagpenge de efterfølgende to år. Virksomhederne kan så ansætte et nyt hold migranter…. Denne form for løndumping, for det er jo reelt det, det er, vil selvfølgelig sætte danske ledige og udsatte under pres. Flygtninge og migranterne kan ansættes til en løn helt ned til 49 kroner i timen. De udsatte danskere på kanten af arbejdsmarkedet bliver så i sagens natur endnu mere udsatte.

Der gøres en voldsom indsats for, at ordningen skal blive en succes: Virksomhederne, der ansætter disse flygtninge og migranter, kan få helt op til 40.000 kroner i bonus. Kommunerne forpligtes til at styrke deres virksomhedsopsøgende indsats og samarbejde på tværs af kommunegrænser. Flygtninge og migranter med jobtilbud skal have særlig hjælp til at få bolig i den kommune, hvor jobbet er. Det er simpelthen ikke rimeligt, at flygtninge og migranter på denne måde kommer foran i jobkøen, mens danske ledige og udsatte utvivlsomt bliver endnu mere svigtet!

Danskerne bør også spørge sig selv, om disse lavtlønsjob og efterfølgende dagpenge er vejen retur til hjemlandet, når mulighederne foreligger eller derimod netop en permanentgørelse af disse mennesker i Danmark. Det er jo selvsagt det sidste. Men flygtningepolitik skal handle om at hjælpe midlertidigt – til det tidspunkt, hvor folk kan komme hjem igen. Også derfor er trepartsaftalen på dette punkt fuldstændig forfejlet!

Nu er det så, man må spørge Mette Frederiksen og de andre socialdemokrater: Hvem er det, I gerne vil levere resultater for? Er det for den udsatte dansker? Den dansker der har svært ved at finde en plads på arbejdsmarkedet? Eller er det i virkeligheden de flygtninge og migranter, der i titusindvis er kommet (og kommer) til Danmark ofte ved hjælp af menneskesmuglere?

Mette Frederiksen og de andre socialdemokrater har siden valget i sommer givet den som strammere på udlændingeområdet. Men her må jeg sige, at socialdemokraterne står ved en skillevej. I et vadested. For vil de – sammen med os – få sat en stopper for de skadelige dele af trepartsaftalen. De dele, som mange i fagbevægelsen kun gik med til, fordi det blev solgt som indgangsbilletten til at diskutere andre ting efterfølgende. Betød det reelt noget, at Mette Frederiksen i går i sin 1. maj-tale, bedyrede, at ”vi siger fra og kæmper imod, når Danmark trækkes i den forkerte retning”.

Eller mener hun simpelthen ikke, at denne permanentgørelse trækker i den forkerte retning?

Jeg mener, at Danmark er på vej i den gale retning. Jeg mener, det burde være åbenlyst for enhver, som har danskernes vé og vel på sinde. Men spørgsmålet er jo, om socialdemokraterne har kørt dobbeltspil på udlændingeområdet og slet ikke har viljen og modet til at ændre kursen, når det kommer til stykket. Ender det med, at det står klart, at nok blev fanerne luftet, men modet til at følge op svigtede?

Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.