DF er med i budgetforliget i Brøndby Kommune

0-Facebook

DF’s 4 kommunalbestyrelsesmedlemmer: Allan Runager, Ole Valsgaard Hansen, Tom Bech Fredriksen og Henrik Rademacher.

DF er med i budgetforliget i Brøndby Kommune, der netop vedtaget.

Vi i Dansk Folkeparti, Venstre og SF stemte sammen med Socialdemokratiet for det færdigforhandlede budget. Kun Enhedslisten valgte at sætte sig selv udenfor døren.

Blandt andet det at vi i kommunen ikke modtager flygtninge gør, at vi kunne lande et så fornuftigt budget. Havde vi modtaget flygtninge, måtte vi jo naturligvis skulle spare andre steder.

Vi fik blandt andet indført at betale en god sjat af kommunens gæld, 25 mio. kroner, så vi kommer til at spare en del renter, da der jo p.t. er negativ rente. Når vi har penge i kassen er det en god idé at kunne spare på renterne og ikke optage unødvendige lån.

Igen i år fik vi sat penge af til skolerne som virkelig trænger til et løft. Det er vigtigt at rammerne, hvor indlæringen foregår, er i orden. Vi fik også afsat midler til den daglige bemanding for vedligeholdelse af kommunens bygninger – herunder skolerne. Et godt og hurtigt opsyn med skader på bygningerne, tjener sig selv hjem mange gange.

Vi sagde samtidig ja til etablering af livestream af kommunalbestyrelsens møderne. Så kan man se med hjemme fra stuerne eller mobilen mens man er på farten. Ligesom at skatten sænkes fra 24,5 til 24,3 %.

Alt i alt et godt aftryk når man tænker på at vi er 4 fra Dansk Folkeparti ud af de i alt 19 kommunalbestyrelsesmedlem.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.