Kristian Thulesen Dahls ordførertale ved Folketingets åbningsdebat torsdag den 6. oktober

Ugebrev-Thulesen Dahl

Allerførst en tak til statsministeren for talen i tirsdags. Det var jo Folketingets åbning i tirsdags, og det er Folketingets åbningsdebat i dag. Det er to festdage for demokratiet. Det synes jeg da godt, vi må smile lidt af og glæde os over.

Det var jo en fantastisk flot åbning i tirsdags. Vi kunne sidde på vores pladser og iagttage et meget flot Dannebrog heroppe bag ved formandsstolen. Det savner vi lidt i dag. Det gjorde sig godt. Så i en eller anden udgave kan man jo godt komme med en opfordring her ved starten af debatten til, at vi får Dannebrog tilbage i Folketingssalen. Det vil klæde Folketinget at træffe den beslutning.

Vi hørte åbningstalen i tirsdags, efter vi havde haft kirkegang. Det var en rigtig smuk gudstjeneste, hvor jeg i hvert fald synes, jeg hørte en af de flotteste udgaver af »I Danmark er jeg født«. Hold da op, den tror jeg satte sig i rigtig mange af os. Den sagde noget om det, vi også arbejder med – nemlig det her dejlige Danmark, som vi jo alle sammen er repræsentanter for med de politiske holdninger, vi nu engang har.

Jeg kunne godt tænke mig, at vi får lidt glæde og optimisme over, at vi har et dejligt land. Vi har et land, vi holder af, som vi jo derfor også skal værne om. Det½ er nævnt mange gange, at danskerne i målinger bliver betragtet som et af verdens lykkeligste folk. Men det kan ikke siges tit nok, at det er et udgangspunkt, vi har. For det vidner også om, hvorfor det er værd at kæmpe for, at det også vil være sådan i fremtiden.

Når jeg vurderer, hvorfor det er sådan, at Danmark er så godt et land, og at danskerne i virkeligheden i internationale sammenhænge er så lykkelige og glade, er det, fordi vi har et unikt fællesskab. Det er, fordi vi hænger sammen i Danmark. Det er, fordi vi har en samhørighed. Rigtig mange danskere synes, at vi er tæt på hinanden, at vi deler værdier, og at vi har et fællesskab, som gør os til nogen, der godt vil kæmpe for hinanden. Vi har en villighed til at hjælpe hinanden, fordi vi føler os tæt på hinanden.

Nu er der meget skattedebat for tiden, og det kommer der sikkert også til at være i løbet af debatten i dag. Men en af grundene til, at man i Danmark faktisk godt vil betale relativt høje skatter, er jo, at man har en idé om, at den omfordeling, der så finder sted, den her Robin Hood-model, vi har, tjener vores landsmænd. Den tjener dem, der er udsatte og har det svært i det land, vi holder af, og som vi gerne vil holde sammen på, og de mennesker, vi føler os knyttet til.

Det siger også sig selv, at hvis det her er udgangspunktet, og hvis man i virkeligheden kan dele den her analyse, så vil en større opsplitning, så vil en større grad af forskelligartethed – jeg ved godt, der er nogen, der kalder det mangfoldighed – så vil et mere opsplittet samfund i virkeligheden gøre, at mange af de ting, vi er rigtig glade for i Danmark, risikerer at smuldre.

Når vi ser på, hvor truslen i virkeligheden er i forhold til sammenhængskraften, ser vi, at det er i forhold til EU, i forhold til, hvem der bestemmer. Om vi har råderet over vores land, om vi har kontrol med vores land. Der er så meget, vi skal passe på, og kan vi det, hvis vi i virkeligheden lader andre bestemme?

Det andet er selvfølgelig i forhold til indvandringsspørgsmålet, som jo trænger sig på. Når vi ser en dokumentarudsendelse som den i foråret, TV 2´s »Moskeerne bag sløret«, som rigtig mange kan huske, blev de her parallelsamfund, hvor mennesker lever helt uden for det, vi ellers forbinder med det gode Danmark, som skal hænge sammen, og som skal give tryghed, afdækket.

Derfor handler det i høj grad om, at vi er opmærksomme på lige præcis de her udfordringer i forhold til at holde fast i det samfund, vi holder af.

Når der sidste år kom over 21.000 migranter til Danmark, hvoraf nogle efterfølgende får lov til at få familiesammenføring, så det bliver til en del flere, er det jo bekymrende. Godt nok står vi i en situation, hvor vi kan glæde os over, at der er kommet færre i år, godt 5.000, men der kommer flere til Europa, og bare de seneste dage har vi jo igen kunnet se den ulykkelige situation, at der er tusindvis af mennesker, der søger over Middelhavet for at komme til Europa og få fodfæste.

Spørgsmålet er, om vi bare sidder i en venteposition lige nu, før der igen kommer vandringer op igennem Europa for at søge til Skandinavien, herunder også til Danmark.

Dansk Flygtningehjælps generalsekretær deltog i et møde her forleden på Fyn, som Fyens Stiftstidende skrev om i går, og hvor han under overskriften »Flere flygtninge på vej« kommenterede statsministerens udsagn fra forleden og ikke gav meget for det, for som han siger: ”Hverken antal flygtninge eller løsninger har ændret sig. Menneskene på flugt står på den anden side af Middelhavet nu, men det tror jeg ikke de bliver ved med.” Citat slut.

Det er lige præcis rigtigt. Så hvis ikke vi gebærder os med rettidig omhu, kan vi forudse, at vi står i en situation som den, vi stod i sidste år, og som virkelig kommer til at trække på vores velvillighed. Man kan også sige, at det her ikke kun er et spørgsmål om værdier og sammenhængskraft, det er også en økonomisk diskussion.

Der er fremlagt en 2025-helhedsplan, og vi snakker skat og så videre. Men det her er i høj grad også en økonomisk diskussion. Vi har set i regeringens finanslovsforslag for 2017, at man neddrosler udgifterne herhjemme til flygtninge og migranter med 3 mia. kr., fordi der er kommet færre til Danmark, så man kan nedjustere skønnene. 3 mia. kr., som man så kan sige, man kan øge nærområdebistanden med – det blev også lige for et øjeblik siden diskuteret – så Danmark kommer op på det højeste niveau nogen sinde i nærområdebistand.

Det er et ønske, Dansk Folkeparti også har. Altså, at vi går den vej. Men vi kan bruge 1 mia. kr. mere i forhold til nærområdebistand, fordi der er færre udgifter herhjemme til flygtninge og migranter. Ud over det, når der er 3 mia. kr. færre udgifter, kan der så bruges 2 mia. kr. mere på kernevelfærd, syge i Danmark, på ældre i Danmark, måske på uddannelse af flere politibetjente, der kan give tryghed osv.

Det er jo virkelig illustrativt for, hvad den her politik handler om. Det handler både om at gebærde os rigtigt i forhold til værdier, værdikonflikter, vi ellers får i Danmark, men også et økonomisk spørgsmål. Så hvis vi sørger for, at flygtninge og migranter ikke kan komme til Danmark og søge asyl, men får hjælp i nærområderne, kan vi hjælpe mange flere. Vi kan i højere grad hjælpe de rigtige personer, og vi kan sikre, at der også bliver større råderum til velfærd her i landet.

Vi ønsker så at få de redskaber gennemført i de politiske forhandlinger, der kommer, og som så også sikrer Danmark muligheden for at gøre det, for det kommer ikke af sig selv. Og man kan sige, at de regler, vi har i dag, sikrer det ikke. Vi har en midlertidig grænsekontrol, og den udløber den 12. november, og mon ikke vi får lov til at forlænge den til efter det tyske forbundsdagsvalg næste år. Der er en kansler dernede, der har en interesse i, at der er styr på tingene, i hvert fald lige indtil hun selv i givet fald er genvalgt. Men hvad sker der så efterfølgende? Det ved vi ikke. Men det, at vi selv i Danmark kan bestemme, at vi selvfølgelig skal have grænsekontrol, og at den også skal kunne gøres permanent, er selvfølgelig afgørende for os.

Så det er et af de punkter, vi kommer til forhandlinger med. Det gælder også det med, at der skal være straksbehandling ved grænsen, så vi har mulighed for, hvis man kommer fra et sikkert land, at sige: Hvorfor så ikke søge asyl der i stedet for i Danmark, hvorfor skal vi acceptere den asylshopping, der i virkeligheden har været gældende praksis ellers i årevis? Vi synes også, vi skal hjælpe de mennesker, der kommer til Danmark, med kompetenceplaner og hjemsendelsesplaner, der afdækker, hvad det er for nogen redskaber, de, der er kommet til Danmark, skal have, for at de kan komme tilbage og genopbygge deres hjemlande.

Det er det mest naturlige. Vi synes også, at den dagpengeret, der blev indført med trepartsaftalerne i foråret, til folk, der er på midlertidigt ophold, skal fjernes igen. Ligesom vi selvfølgelig synes, at de konventionsbindinger, der forhindrer os i at gøre det mest naturlige, skal fjernes. Jeg kan huske et tidspunkt, hvor Folketingets flertal gav statsborgerskab til en person, som PET vurderede kunne være til fare for rigets sikkerhed, under henvisning til, at det var vi nødt til, for det sagde statsløsekonventionen. Sådan nogle ting duer simpelt hen ikke.

Så vi tager hjertens gerne en diskussion med regeringen og med Folketinget i øvrigt om økonomien. Vi har ting her, der virkelig kan skabe råderum også til bedre velfærd eller mere nærområdebistand. I foråret lød beregningen bare for 2016-2019 med de tal, man på det tidspunkt forventede, at man over de her første 4 år ville have akkumulerede udgifter på indvandringsområdet bare til asyl på 48 mia. kr., altså 12 mia. kr. om året.

Det illustrerer lidt, hvad vi har at gøre med. Nu taler vi om, hvorvidt der skal sendes 9-10 mia. kr. ud til boligejere, der har betalt for meget i boligskat. Men her talte vi alene i forhold til indvandringsudfordringen om 12 mia. kr. Så der er virkelig brug for at kigge på det her. Også af hensyn til, at der bliver flere penge til vores ældre, at der bliver flere penge til at sikre vores sygehuse, så syge kan få en behandling i verdensklasse, og så vi har mere politi, der kan skabe større tryghed.

Jeg har lagt mærke til alle øvrige diskussioner om 2025-planen, og der er også noget om skat. Om boligbeskatning vil jeg bare kort sige, at vi håber, at der kan komme forhandlinger i gang, hvor et flertal her i Folketinget er klar til hurtigt at lave en aftale, som skaber tryghed for boligejerne, og vi synes, at regeringen skal skrive sig det bag øret.

Derfor vil jeg også bare her ved afslutningen af min tale komme med den klare opfordring til regeringen, at man indbyder de partier, der seriøst melder sig klar til at ville forhandle. Og at man deler helhedsplanen op i enkeltdele. Hvorfor lade det hele ryge på gulvet, hvis man kan lave gode aftaler om store dele af planen?

Start gerne med boligdelen for at skabe tryghed for boligejerne. Når først sådan et område er lagt frem, er det også nødvendigt af hensyn til trygheden for boligejerne, at der hurtigt kommer en afklaring. Og det vil tjene det her Folketing, at vi viser, at det kan vi gøre, også i en situation, hvor der i øvrigt er nogle diskussioner om nogle andre ting, der får mange danskere til at tænke, at det er lidt svært at lave aftaler her i Folketinget.

Så jeg ser frem til et arbejdsomt folketingsår, også selv om det måtte blive afbrudt undervejs af et folketingsvalg, men det må vi se.

Men indtil det måtte ske, er vi i hvert fald i arbejdstøjet og klar til at forhandle, jeg havde nær sagt med en vis stålsathed, og så må vi se, hvor det bærer hen. 

Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.