EUROPOL: DF lovede ikke mere, end der kunne holdes….

logo-og-lande

Ekspert: Politiets arbejdsvilkår forringes ikke af Europol-aftale

Tophistorie fra Radio24syv distribueret af Ritzau.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Europol-aftalen vil på kort sigt give de danske betjente fuldstændig samme vilkår som i dag, siger ekspert. Flere partier anklager ja-partierne for vildledning af befolkningen.

Mandag aften indgik alle partier i Folketinget en aftale, der vil sikre, at Danmark kan blive i det europæiske politisamarbejde Europol efter 1. maj 2017. Aftalen er blevet kritiseret for at gøre adgangen til Europol-registeret sværere for de danske betjente, men det er langtfra sikkert.

For i dag er det kun omkring en procent – eller 100 betjente – ud af de 10.500 danske betjente, der har adgang til at søge i de centrale Europol-registre, oplyser Rigspolitiet til Radio24syv.

”For de resterende 10.400 politimænd, der ikke har søgeadgang i dag, vil der ingen forskel være. De skal allerede i dag ringe til Nationalt Efterforskningscenter og bede om hjælp. For fremtiden vil de skulle ringe til en såkaldt forbindelsesofficer og spørge om hjælp. Men den eneste forskel vil i praksis være, at manden, der hjælper dem, vil være aflønnet af Europol og ikke af Rigspolitiet,” siger EU-ekspert Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen til Radio24syv.

Han forventer, at stillingerne som forbindelsesofficerer vil blive besat af de samme folk, der har de funktioner i dag.

De 100 betjente, der allerede i dag kan søge i Europols registre, er tilknyttet Nationalt Efterforskningscenter (NEC), Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Europol National Unit (ENU), og de er de eneste, der efter 1. maj vil kunne mærke en forskel på at søge i Europols registre, vurderer lektor i International Straffeproces og EU-ekspert ved Syddansk Universitet, Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

Danmark har hidtil haft EU-rekord i søgninger i Europols centrale registre, og den rekord kan vi sagtens beholde, understreger han og indrømmer, at han er overrasket over, at regeringen har landet en aftale, der er ”så god”.

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg er enig i, at aftalen er bedre end forventet.

”Set fra en operativ synsvinkel, så er det bestemt en fornuftig aftale. Når den bliver forhandlet på plads, så vil vi stadig have rigtig gode forhold på kort sigt, hvor vi bevarer en masse af vores privilegier, så det ser udmærket ud,” siger Jens Henrik Højbjerg til Radio24syv.

Siden danskerne 3. december 2015 stemte nej til, at vores retsforbehold skulle erstattes af en tilvalgsordning, har det stået klart, at det danske politi ville ryge ud af det europæiske politisamarbejde Europol den 1. maj 2017.

Ja-siden argumenterede op til afstemningen for, at danske politibetjentes arbejdsvilkår ville blive langt dårligere med et nej, blandt andet på grund af den forringede søgeadgang til Europols registre. Men de nye tal viser altså, at det i forvejen kun er en brøkdel af de danske betjente, der kan søge. Det overrasker ikke i de partier, der anbefalede et nej til afstemningen om retsforbeholdet.

”De partier, der anbefalede et ja til afstemningen sidste år, må have røde ører, for de talte kun om, hvor umuligt det ville blive for dansk politi at deltage i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet. Det var rent spin. For 99 procent af de danske betjente vil det her ikke betyde noget som helst,” siger Enhedslistens EU-ordfører Søren Søndergaard til Radio24syv.

Samme besked får man hos Folkebevægelsen Mod EU’s Europaparlamentsmedlem Rina Ronja Kari.

”Retorikken fra ja-partierne har fået det til at lyde som om politiet får langt dårligere vilkår, og tilfældet er, at det bliver ikke mere besværligt for politiet at søge, og det kommer til at fungere rigtig fint,” siger hun til Radio24syv.

Dansk Folkepartis EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth stemmer i:

”Ja-siden har klart vildledt befolkningen. Men mange af dem har nok ikke vidst bedre, for de har ikke sat sig ordentligt ind i, hvad vi skulle stemme om, og så er de løbet med en halv vind,” siger han til Radio24syv.

”Hr. og fru Jensen ved ikke noget om, hvordan danske betjente søger efter ting i Europols registre, og det er helt fair, at de ikke ved det. De tror jo på politikerne, der har ladet dem forstå, at alle danske betjente har søgeadgang, hvilket de jo langtfra har. Det er pinligt, at mine kolleger i Folketinget ikke har sat sig bedre ind i tingene,” tilføjer Kenneth Kristensen Berth.

Men mens danskernes nej ved folkeafstemningen altså ikke bliver det store problem for politiet her og nu, så vil dansk politi rent teknologisk ryge bag af dansen i årene fremover, mener Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg. Dansk politi vil nemlig ifølge ham gå glip af den teknologiske gevinst, der fremadrettet vil give europæiske politifolk mulighed for at søge på tablets og smartphones:

”Lige så god som aftalen er nu, lige så dårlig kan den risikere at blive om et til to år, hvor Europol vil indføre, at politifolk, der arbejder i marken vil kunne tilgå oplysninger direkte via informationssystemet, og her vil danske politifolk ikke få de samme muligheder som vores tyske og svenske naboer, så her vil vi være langt dårligere stillet,” siger han til Radio24syv.

Men det skal de ikke nødvendigvis være nervøse for, siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, lektor i strafferet ved Syddansk Universitet og EU-ekspert.

”Det afhænger meget af måden, det bliver skruet sammen på, men selv med de teknologiske fremskridt kan det sagtens skrues sammen på en måde, hvor det ikke vil stille danske betjente dårligere end vores nabolande,” siger han til Radio24syv.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.