I denne uge: Trump og Brexit

Ugebrev-Thulesen Dahl
I denne uge sker der to spændende ting. På fredag indsættes Donald Trump som USA’s præsident. Og meget kan man sige om manden; men synderlig diplomatisk fremstår han ikke. Tværtimod har han en vane med at sige tingene lige ud. Det kan skabe gnidninger, men det kan også være forfriskende. Som da han ringede til Taiwans præsident og dermed trodsede mægtige Kina. Eller som nu hvor han i et interview fortæller, hvordan han ser den tyske kansler Angela Merkels håndtering af flygtninge- og migrantstrømmene til Europa. Han gør det klart, at det har været katastrofalt for Europa, og han vurderer, at det er en afgørende årsag til den britiske exit fra EU.

Og netop ”Brexit” er den anden vigtige ting i denne uge. For i morgen tirsdag holder den britiske premierminister, Theresa May, en længe ventet tale, hvor hun forventes at løfte sløret for, hvordan hun ser Storbritannien forlade EU. For ”Brexit” betyder exit fra EU. Naturligvis. Det britiske folk har talt og stemt for, at landet skal forlade EU. Nu starter processen med at føre beslutningen ud i livet. Det er sådan, et demokrati fungerer.

Talen er ventet med spænding. Hidtil har kortene været holdt tæt ind til kroppen, når spørgsmålene har handlet om, hvordan processen skal foregå. Der venter et kompliceret forløb. Der er ganske mange politiske og juridiske spørgsmål, der skal afklares. Hvad med den åbne grænse mellem Nordirland og Irland, som fremover også vil være en EU-grænse? Hvordan vil reaktionen være i Skotland, hvor de, der kæmper for skotsk løsrivelse fra Storbritannien, vil bruge situationen til at prøve at få en ny folkeafstemning om netop det. Der er nok at tage fat på for den britiske premierminister.

Umiddelbart ventes det, at den britiske regering vil gå efter en såkaldt ”Hard Brexit”, hvor landet forlader EU’s Indre Marked og EU’s Toldunion. For at sikre at Storbritannien kan genvinde kontrollen med indvandringspolitikken og de britiske grænser. Det forventes ligeledes, at Storbritannien vil bestræbe sig på hurtigst muligt at indgå frihandelsaftaler verden over.

Ministeren med ansvaret for Brexit-processen, David Davis, har således klart givet udtryk for, at den britiske regering først og fremmest vil respektere resultatet af den britiske folkeafstemning og tage kontrollen med landets love og indvandringspolitik tilbage. Egentlig virker det åbenbart, at hvis de britiske politikere skal respektere folkeafstemningen, skal kontrollen med indvandringen tilbage til det britiske parlament. Dermed OGSÅ indvandringen fra Østeuropa. Det betyder så også, at det dermed er EU’s holdning om, at et land kun deltager i det indre marked, såfremt man accepterer fri indvandring, der er er den afgørende knast.

Men denne knast bør fjernes! Det er i Danmarks – og burde også være i EU’s – interesse at sikre, at Storbritannien fortsat deltager i det indre marked. Og spørgsmålet om den fri bevægelighed bør ikke stå i vejen for det.

Der er nemlig to veje at gå. Den pragmatiske vej, hvor Storbritannien fortsat deltager i det indre marked, men selv kan regulere indvandringen. Eller den EU indtil nu har besluttet sig for, hvor man reelt vil straffe briterne, fordi de har formastet sig til udfordre det hellige princip om ”en stadig snævrere union”, hvor mere EU altid er løsningen på ethvert problem. Man ved jo godt i Bruxelles, at de britiske politikere ikke kan forhandle en aftale hjem, som fortsat giver EU indflydelse på indvandringen til Storbritannien! Så ville de helt åbenbart ikke respektere folkeafstemningen.

Mon ikke man i EU skulle spekulere lidt på den frustration, der er i mange befolkninger. Hvis EU vil bevare nogen relevans i forhold til de europæiske befolkninger, er det afgørende, at man tager bestik heraf og indretter politikken derefter. Ellers svinder den folkelige opbakning til EU yderligere. Tegn på dette kommer vi måske allerede til at se i foråret ved det franske præsidentvalg. Eller til efteråret ved det tyske forbundsdagsvalg?

Storbritannien er en nær og vigtig allieret og et væsentligt eksportmarked for Danmark. Sådan bør det også være i fremtiden. Jeg mener, at Danmark bør gå forrest for at sikre, at enhver tanke om at ”straffe” briterne droppes helt og aldeles.

EU-toppen har forsøgt at binde en gordisk knude over for Storbritannien – for at undgå det lykkes for et land at melde sig ud med succes. Den tidligere Venstre-regering deltog desværre i at binde knuden. Spørgsmålet er nu, om De Konservatives og Liberal Alliances indtog i regeringen har ændret noget på det punkt. Eller de nu vil deltage i den ”voksen-mobning”, der er tænkt skulle finde sted over for briterne.

Jeg mener selvfølgelig, at den danske regering først og fremmest skal sikre Danmarks interesser. Og jeg er ikke i tvivl: En god Brexit-aftale for briterne er også en god aftale for Danmark!

Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.