”Demonstration for at stå sammen” …men om hvad?


I dag er der demonstration i Brøndby Strand, der er Danmarks første postnummer, hvor etniske danskere er kommet i mindretal.

Demonstrationens kaldes ”Demonstration for at stå sammen”.

Said Idrissi, Harun Muharemovic og Louise Vinther Alis har fået nok af, at Brøndby gang på gang får negativ omtale. Nu arrangerer de en demonstration i dag lørdag, for at vise at Brøndby står sammen.

….men står sammen om hvad? – I Dansk Folkeparti vil vi da også gerne stå sammen, men det skal være om de danske værdier og danskheden i Brøndby Strand, som der efterhånden ikke er meget tilbage af.

En kvinde – der kalder sig Karen – skriver i et opslag, vist ophængt ”et eller andet sted i Brøndby Strand”:

”Jeg hedder Karen, jeg er meget bleg og lyshåret, døbt og konfirmeret …men jeg er ikke mere dansk end jer.”

Det er jo tydeligvis skrevet af en forvirret kvinde, der slet ikke har forstået noget som helst. Hvis en etnisk dansker, der har boet i Danmark hele sit liv, er døbt, konfirmeret, har gået i dansk skole og selvsagt taler dansk, ikke selv mener at være mere dansk end de alt for mange kvinder og mænd i Brøndby, der slet ikke taler dansk, og kun vil det, som de selv vil i henhold til deres islamiske religion, så er det jo allerede gået helt galt.

I Brøndby Strand Centeret er alt efterhånden af fremmed herkomst og på Brøndby Strand Skole er etniske danskere i klart undertal. De danske børn, der er i klar mindretal i klasserne, kan ofte ikke få lov til at spise deres mad i fred og ro, da de muslimske børn kritiserer maden, og endda kan finde på at spytte i madkassen, fordi kødet ikke er halal.

Said Idrissi udtaler til TV2 Lorry: ”Jeg synes, at det er rigtig vigtigt, at vi gør noget som borgere her i Brøndby Strand. Jeg synes, at man har hørt så meget i medierne her i Brøndby Strand de sidste 14 dage”.

”- De borgere der er her, de vil jo Brøndby. Og det, der er det vigtige, det er, at man vil Brøndby, siger viceborgmesteren Arno Hurup Christensen.” – Ja, især udefrakommende, der beder os etniske danske om at skrubbe af og siger ”Brøndby Strand er vores”.

PÅ TV2 NEWS så jeg til morgen, at de mange udlændinge i Brøndby Strand bare skal ses som naboer. – Javel …. men jeg kan altså slet ikke tale med min nabo, der slet ikke taler dansk.

Initiativet til demonstrationen hilses velkomment af Brøndbys socialdemokratiske borgmester, Kent Max Magelund, der har et helt andet billede af Brøndby end det, der fremgår i medierne.”

– Ja, det er jo klart at Socialdemokratiet i Brøndby bakker op, for uden de mange indvandrere – der endnu ikke er danske statsborgere, men kan stemme til kommunalvalgene – så vil Socialdemokratiet i Brøndby miste mange stemmer og få en helt anden størrelse i Brøndbys kommunalbestyrelse.

Ved kommunalvalget i 2013 var der 10.611 stemmeberettigede borgere i Brøndby Strand. Danskerne er som bekendt i knebent etnisk undertal, så i runde tal er der 5.400 stemmeberettigede af etnisk herkomst end dansk ….hvoraf mange end ikke er danske statsborgere.

Husk at man skal jo kun have haft opholdstilladelse i Danmark i 2 år, for at kunne opnå stemmeret til kommunalvalg, hvorimod man skal væres dansk statsborger for at kunne stemme til folketingsvalg.

– ….men som tidligere borgmester Ib Terp altid sagde ”Det er jo vores vælgere.”

Danskernes Parti har efter sigende uddelt løbesedler i Brøndby Strand, der indeholder enkeltbillet fra Københavns Lufthavn til Langbortistan ledsaget af teksten ”God tur hjem”. – Disse løbesedler er vist kun lagt i postkasserne til personer med ”fremmede navn”.

Uddelingen af løbesedlerne fik onsdag både Brøndbys socialdemokratiske borgmester Kent Max Magelund og partiets lokale folketingsmedlem Mattias Tesfaye til at tage afstand.

Lad det være sagt klart og tydelig: Det tager Dansk Folkeparti i Brøndby bestemt også afstand fra, men derfra og til at lave en demonstration til fordel for de alt for mange udlændinge i Brøndby Strand, der er altså langt.

Hvis udlændinge skal integreres i det dansk samfund, så må det da betyde, at de skal tættere på den danske levestil og de danske normer. Det kræver at de, der skal integreres, er åbne, vil integreres og forsøger at tilnærme sig det danske samfund. Det sker ved, at man ser hvordan danskerne lever og tilnærmer sig denne levevis.

Integration er jo ikke at komme til et fremmed land og kræve særrettigheder og hensyntagen, så man som nytilkomne kan vedblive egen etniske levevis og danskerne bare skal indrette sig herefter.

Det er jo umuligt at blive integreret i det danske samfund – her tænkes på Brøndby Strand – når danskerne udgør mindre end 50 %.

En begyndelse på en bedre sammensætning af beboermassen i Brøndby Strand er, at boliganvisningen igen kommer tilbage til kommunen.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.