Tillykke til regeringen, men: ”Pas på Danmark – og på vores folkekirke!”


Danmark er et land, vi skal passe på! Det sker ikke af sig selv. Vi skal sikre, at Danmark hænger sammen – at der er et stærkt fællesskab. Dette sikres blandt andet ved, at de fleste har et stærkt fælles grundlag i den kultur, som vi er rundet af. Historien og landets kristne kulturarv sikrer sammenhængskraften.

Derfor er det så ærgerligt, at folkekirken ser ud til at tabe terræn. Folkekirken har stået som en af de institutioner i vort samfund, som har sikret sammenhæng og fællesskab. Om dåben når det lille barn er kommet til verden. Om ægteskabet når to mennesker siger ja til hinanden. Om begravelsen når der skal tages afsked med en pårørende.

Så når folkekirken mister medlemmer, er der grund til at råbe vagt i gevær. Er det et tegn på, at vi mister det stærke fællesskab? At Danmark bliver et mere opdelt land?

Der er i disse dage megen fokus på den såkaldte trekløverregerings første 100 dage. Jeg er blevet spurgt af mange medier om, hvordan jeg synes, det er gået indtil nu. Spørgsmålene har mest handlet om regeringens udfordringer på en række områder. Ikke mærkeligt. Men jeg vil gerne henlede opmærksomheden på et punkt i deres regeringsgrundlag, som har været for overset indtil nu.

I regeringsgrundlaget betoner man vigtigheden af at værne om vores nationale identitet og egenart. Man skriver også, at Danmark er et kristent land, og den evangelisk-lutherske kirke indtager en særstatus som folkekirke.

Dét er faktisk godt! Jeg husker ikke tilsvarende nævnt i de regeringsgrundlag, der eksisterede, mens Helle Thorning-Schmidt var statsminister…

Sagen er jo, at det ikke er en given ting, at Danmark vedbliver med at være et land med kristent værdigrundlag, og at den evangelisk-lutherske kirke fortsat indtager en særstatus. Det er ikke noget, der er kommet af sig selv. Jeg ynder ofte at fremhæve, at danskerne er et af verdens lykkeligste folk. Hvad nu hvis det faktisk skyldes, at vi føler et stærkt fællesskab? At det faktisk skyldes, at vi er samlet om noget vigtigt kulturelt gennem generationer? Så skal vi også være parate til at kæmpe for at holde fast på det. Så vi kan give det samme trygge samfund videre til de næste generationer.

Og at kæmpe for det er blandt andet at sikre, at vi er herre i eget hus. At sikre, at vi fører en indvandringspolitik, som ikke langsomt men sikkert udhuler det, der får fællesskabet til at være så stærkt. At vi ikke vender tilbage til tiden med Helle Thorning-Schmidt som statsminister i tæt parløb med radikale Morten Østergaard. 45 lempelser af udlændingepolitikken førte den daværende regering ud i livet, konkluderede en stolt Morten Østergaard på et tidspunkt. Ak ja. Men lige præcis sådan en politik underminerer Danmark, som vi ellers kender det og gerne vil have det.

Når jeg i forbindelse med de første 100 dage bliver spurgt, hvad det vigtigste er i forhold til denne regering, er svaret altså dette med at være herre i eget hus. Holde styr på indvandringspolitikken. Og formålet med det er at værne om fællesskabet – værne om Danmark som et kristent land.

Min opfordring til regeringen er så også, at den bliver meget mere aktiv på dette felt. Mere udfarende. Det kommer ikke af sig selv! Folkekirken mister medlemmer i stort antal. Sidste år meldte mere end 24.000 personer sig ud af folkekirken, og siden 2006 er andelen af befolkningen, som er medlem, faldet fra 83 til 75,9 procent. Der er selvfølgelig stadig en meget stor andel af danskerne, som er medlem af folkekirken. Men udviklingen er bekymrende. Udviklingen skal vendes.

For rigtig mange af os er folkekirken rammen om de største – dejlige såvel som triste – begivenheder i vores liv. Barnedåben, konfirmationen, brylluppet, begravelsen. Derudover er det selvfølgelig meget forskelligt, hvor meget vi kommer der. Hver søndag. Engang imellem. Kun til jul. Det er helt op til hver enkelt.

Men vi er et gammelt kristent land. Vores fælles kultur og historie lader sig ikke forstå uden kristendommen og folkekirken. Jeg er glad og taknemmelig for, at vi har en fælles folkekirke. Den er faktisk værd at værne om. Værd at bevare.

Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.