Radikale, Alternativet og Enhedslisten. Den virkelige fare i dansk politik!


Dansk Folkeparti har altid kæmpet for en stram og ansvarlig indvandringspolitik. Det er velkendt for de fleste. Det er afgørende for Danmarks fremtid, at vi bremser tilstrømningen af migranter, som kommer hertil.

I hovedparten af den danske befolkning har der længe været en grundlæggende forståelse af og opbakning til dette synspunkt. Desværre har det ikke altid været sådan på Christiansborg. Her var “stuerene bliver I aldrig”-retorikken i mange år fremherskende.

Derfor er det også særdeles glædeligt, at der tilsyneladende er sket et fundamentalt skift, hvor et stort flertal i Folketinget nu siger, de bakker op om en stram kurs. Flere af de andre partier har bevæget sig i retning af Dansk Folkepartis politik. Nu hedder det sig, at de såkaldte vestegnsborgmestre – og dermed også Dansk Folkeparti – havde ret. Og at flertallet på Christiansborg tog fejl.

Den udvikling er blevet forstærket af, at Socialdemokratiet med Mette Frederiksen i spidsen har lovet, at partiet nu går ind for en langt strammere kurs, end partiet tidligere har gjort. Jeg glæder mig bestemt også over, at partiet har stemt for en række af de helt nødvendige stramninger, som er blevet gennemført siden valget i 2015.

Desto mere bekymrende er det så også med de meldinger, der kommer fra de partier, som socialdemokraterne satser på, skal gøre Mette Frederiksen til statsminister efter et folketingsvalg.

For nogle uger siden var der arrangeret en frokost blandt partilederne i den såkaldte røde blok, som skulle signalere sammenhold og enighed. Men meldingerne efterfølgende gav et andet indtryk.

Den radikale formand Morten Østergaard benyttede anledningen til at fastslå, at hans parti kræver indflydelse på alle områder af en evt. ny regerings politik, herunder i særlig grad også indvandringspolitikken. Det er en mildest talt skræmmende tanke, når man kender den radikale kærlighed til åbne grænser og historik med at være bannerfører for talrige indvandringspolitiske lempelser.

Vi husker alle, hvordan det i høj grad var De Radikale, der svingede taktstokken, sidst vi havde en socialdemokratisk ledet regering. Det var en skidt tid for Danmark, hvor indvandringspolitikken sejlede, og asyltallet til Danmark voksede hvert år, de sad ved magten.

Enhedslisten fik som støtteparti for Helle Thorning-Schmidts regering ikke meget ud af det. Det var Helle Thorning-Schmidt, Bjarne Corydon og Margrethe Vestager, der styrede tingene. Den situation vil de forståeligt nok ikke havne i igen og har derfor sat gang i arbejdet med at udarbejde en ny strategi for, hvordan de vil agere som eventuelt støtteparti.

Så Enhedslisten vil med en ny strategi sikre bl.a. partiets mere ekstreme kræfter i baglandet indflydelse. På partiets landsmøde i weekenden skal drøftes såkaldte ”røde linjer”, som en regering, der vil gøre sig håb om Enhedslistens støtte, skal holde sig indenfor. Der kan næppe være tvivl om, at Enhedslisten vil gøre, hvad de kan for at gennemtrumfe en helt anden og meget lempeligere indvandringspolitik. Til stor skade for Danmark.

Og så er vi slet ikke nået til, hvad SF og Alternativet måtte finde på af krav inden næste valg. Men vi ved under alle omstændigheder, at det vil trække i samme retning som De Radikale og Enhedslisten.

Jeg håber derfor, at socialdemokraterne holder fast i opgøret med tidligere tiders skadelige og uansvarlige kurs. Det er helt og aldeles afgørende. Men det bliver unægtelig noget af en udfordring at føre en stram og ansvarlig indvandringspolitik sammen med de partier, som peger på Mette Frederiksen som statsminister samtidig med, at de selvsamme partier ønsker en helt anden og langt mere lempelig indvandringspolitik.

Men afgørende bliver, at Socialdemokratiet står fast på den nye kurs. Uanset hvad de såkaldte “støttepartier” siger. For de partier udgør den sande fare i dansk politik anno 2017!

Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.