73-årsdag for Hvidsten Gruppens henrettelse

Mindestenen tæt på Hvidsten Kro med alle 8 navne på de henrettede: Søren Peter Kristensen, Albert Iversen, Niels Nielsen Kjær,  Johan Kjær Hansen, Henning Andersen, Marius Fiil, Peter Sørensen og Niels Fiil. – Pælene i Ryvangen hvor de danske frihedskæmpere blev henrettet af nazisterne under 2. verdenskrig.

I dag er det 73 år siden, at 8 medlemmer af Hvidsten Gruppen blev henrettet op ad pælene i Ryvangen.

– De var frihedskæmpere, der trodsede regeringens opfordring til ikke at gøre modstand mod den tyske besættelsmagt, men kæmpede for et frit Danmark.

Det giver mig associationer til meget, der foregår i dag, hvor jeg også synes at befolkningen også opfordres til bare at lade stå til og acceptere “tingenes tilstand”.

“Kæmp for alt, hvad du har kært;
 dø, om så det gælder,
 da er livet ej så svært,
 døden ikke heller.”

Godt at vi havde mænd som jer.

Tak for jeres indsats! …..Vi må sørge for at deres kamp ikke var forgæves.

R.I.P.

Facts om Hvidsten Gruppens medlemmer:

De 8 henrettede var:

  • Kroejer Marius Pedersen Fiil
  • Sønnen Niels Fiil
  • Svigersønnen Peder Bergenhammer Sørensen 
  • Mekaniker Johan Kjær Hansen
  • Radioforhandler Niels Nielsen Kjær
  • Karetmager Søren Peter Kristensen
  • Møller Henning Andersen
  • Dyrlæge Albert Carlo Iversen

De øvrige 6 arresterede medlemmer af gruppen blev ikke dømt til døden:

Tugthus på livstid:

  • Kirstine Fiil
  • Landmand Jens Stenz
  • Chauffør Barner Hyldegaard Andersen

Tugthus på fire år:

  • Lillebilvognmand Anders Venning Steensgaard (3. oktober 1894 – 4. marts 1976), der fungerede som chauffør for gruppen. Han blev senere flyttet til KZ lejr, men overlevede.
  • Købmand Knud Peter Buchhorn Christensen

Tugthus på to år:

  • Servitrice Gerda Søvang Fiil (født 30. januar 1927 – 26. juni 1994), datter af Marius og Gudrun Fiil.

Andre:

  • Andreas Stenz, som flygtede til Sverige
Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.