Grænsekontrollen er kommet for at blive 


Den midlertidige grænsekontrol er blevet forlænget af flere omgange, siden den første gang blev indført den 4. januar 2016. Men senest om godt tre måneder, den 12. november, skal det være slut, hvis det står til EU-Kommissionen. Det slog den græske EU-kommissær for migration, Dimitris Avramopoulos, fast i forbindelse med den seneste forlængelse i maj:
”Dette bliver den sidste forlængelse. Jeg gentager: Dette er den sidste forlængelse ”.

Med EU-kommissærens kontante udmelding må det forventes, at grænsekontrollen bliver genstand for nok en heftig debat til efteråret. Dansk Folkepartis synspunkt er velkendt. Vi ønsker en permanent og mere omfattende grænsekontrol. En kontrol, hvor der er tilstrækkeligt mandskab bistået af moderne teknologi til stede ved grænserne, og hvor asylansøgere kan afvises på selve grænsen. Grænsekontrollen er afgørende for at sikre Danmark og danskernes tryghed, og så markerer den, hvor Danmark begynder og slutter. Grænsekontrollen er et uundværligt værn mod migrationspresset på Europa, den verserende terrortrussel og grænseoverskridende kriminalitet.

En ny undersøgelse foretaget af Radio24syv har vist, at hver fjerde, der blev varetægtsfængslet for kriminalitet og fremstillet i Københavns Dommervagt i marts 2017, allerede havde indrejseforbud. 28 af de varetægtsfængslede var østeuropæiske statsborgere, hvoraf ni havde indrejseforbud. Det illustrerer med al ønskelig tydelighed, at vi har brug for mere og ikke mindre grænsekontrol. Danskerne skal kunne føle sig trygge ved, at myndighederne har styr på, hvem der lukkes ind. Og har en udlænding indrejseforbud, skal det selvfølgelig håndhæves. Jeg har derfor heller ikke fantasi til at forestille mig, at nogen dansk regering vil afskaffe grænsekontrollen, som i den grad har vist sit værd.

Diskussionen om grænsekontrol er i virkeligheden ret forunderlig. I tiden, der gik forud for grænsekontrollens afskaffelse i 2001, stillede man ikke spørgsmålstegn ved, om paskontrol virkede eller ej. Man regnede det for en selvfølge på linje med at låse sin hoveddør, altså som almindelig sund fornuft. Et argument, man tit skal lægge øre til fra modstandere af grænsekontrollen, er, at det ikke nytter noget med kontrol. At illegale indvandrere og kriminelle vil finde vej til Danmark uanset, må man forstå. Dette ”falliterklæringens argument” er svært at tage seriøst. Skulle vi så også droppe forholdsregler mod indbrudstyve med henvisning til, at der altid vil være indbrudstyve? Det er jo absurd.

Et andet argument, modstandere af grænsekontrol ofte turnerer med, er, at grænsebomme er gammeldags og skal erstattes helt og aldeles af internationalt politisamarbejde. Men hvorfor er det et enten eller? I Dansk Folkeparti ønsker vi begge dele. Blandt andet af den grund anbefalede vi danskerne at stemme nej til afskaffelse af retsforbeholdet den 3. december 2015 og i stedet gå efter en særaftale omkring Europol. Det lykkedes, og derfor er Danmark fortsat kun med i Schengen på et mellemstatsligt grundlag, hvilket vil sige, at vi selv bestemmer, hvorvidt vi vil ud af Schengen og etablere permanent grænsekontrol. Sådan var det før vi lavede særaftalen om Europol. Sådan er det også efter. Og derfor var det en god aftale, vi fik lavet her i år.

Hvert land bør have ret til og gavn af både grænsekontrol og fornuftig udveksling af oplysninger om kriminelles adfærd. Bare fordi Storbritannien har meldt sig ud af EU, så forestiller man sig jo ikke, at de kommer til at stå uden for det internationale politisamarbejde. På samme vis bør Schengen-samarbejdet være fleksibelt nok til, at vi både må indføre permanent grænsekontrol og have tilknytning til Europol, hvis vi ønsker det.

En dansk regering burde til enhver tid forsvare danskernes ret til selvbestemmelse og til at beskytte sig selv mod ydre farer. Det vil Dansk Folkeparti fortsætte med at minde regeringen om.

 

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.