Burkadebat udstiller den vigtigste skillelinje i dansk politik


Der har været mange sjove bemærkninger den seneste uge om, hvordan det mon er for folketingsmedlemmer at komme i gang igen sådan efter 3-4 måneders sommerferie. Og lad mig bare hoppe med på spøgen. Det har vi længtes meget efter. For der er mange ting, vi gerne vil have gennemført! Og med det som udgangspunkt må man så også sige, at den seneste uges tid har været produktiv.

Vi har fået gennemført, at det årlige 2-procents-sparekrav, som vores sygehuse har været underlagt i årevis, fjernes allerede fra og med næste år. Jeg har i flere ugebreve beskrevet, hvordan det årlige sparekrav i stigende grad presser de ansatte i vores sundhedsvæsen.

Jeg er utrolig glad for, at vi nu får det fjernet. For os er målet, at den måde, vi styrer vores sygehuse på, i langt højere grad skal have patienten i centrum og fokusere på kvalitet i behandlingen frem for kvantitet.

Og så har vi langt om længe fået et flertal bag vores ønske om at indføre et burka- og niqabforbud. Denne kvindeudtrykkende heldækkende beklædning bliver forbudt. Det har vi jo ønsket længe. Faktisk er det fjerde gang, at vi fremsætter forslaget. Og fjerde gang blev altså lykkens gang. For nu bakker de tre regeringspartier og Socialdemokratiet op om et forbud. Det betaler sig at kæmpe for det, man tror på.

I stedet for at hovere og fremhæve gamle citater, hvor de nævnte partier var lodret imod forslaget, vil jeg i stedet sige tak for opbakningen. Det er godt for Danmark, og det er godt for de kvinder, som har været tvunget til at gå med disse absurde beklædningsgenstande.

Men hele forløbet om burkaforbuddet udstiller også den afgørende skillelinje i dansk politik i disse år. En skillelinje jeg tidligere i ugebreve har været inde på. For Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Alternativet er lodret imod at gøre burkaen forbudt.

De Radikale laver således kampagne på de sociale medier imod ”snæversyn” i forlængelse af debatten om burkaer. Og Alternativet? Ak ja. Under Folketingets åbningsdebat i torsdags var vi vist mange, der ikke troede det, vi hørte. Alternativets politiske ordfører Caroline Magdalena Maier ville i ramme alvor overhovedet ikke acceptere præmissen om, at en burka i det hele taget er kvindeundertrykkende.

For den yderste venstrefløj er burkaen og lignende blot udtryk for en kulturel mangfoldighed. For dem er parallelsamfund en kulturel berigelse. Og dette viser det egentlige skel i dansk politik. Det afgørende skel. Tre partier som gang på gang underkender stort set alle andre partiers analyse af problemet omkring indvandringen.

Debatten om burkaen dokumenterer således også med al tydelighed, hvorfor det vil være et kæmpe tilbageslag for udviklingen i Danmark, hvis partier som Alternativet, De Radikale og Enhedslisten igen får afgørende indflydelse på indvandringspolitikken. Det må ikke ske. Det har Danmark ikke råd til. Burkadebatten udstiller den vigtigste skillelinje i dansk politik!

Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.