Gruppeformand Peter Skaarups tale ved Dansk Folkepartis Årsmøde

Peter Skaarup

Her er Gruppeformand Peter Skaarups tale, som han holdt ved Dansk Folkepartis Årsmøde i Herning i weekenden 14. og 15. september.
Det er indholdet af denne, som lokalforeningerne skal forsøge at udmønte i kommunerne.

Søndag den 15. september 2013
 ********************************

Kære delegerede, kære gæster, kære DF’ere og DFU’ere

Det er en fornøjelse at stå her i dag. Det er jo første gang, jeg træder op på talerstolen her i Herning i egenskab af gruppeformand for Dansk Folkeparti. Der er som alle ved blevet byttet lidt om på de forskellige poster. Uden at det ellers er noget, som har påvirket partiet.

Og i den forbindelse kan der opstå personfnidder, men det er heldigvis sådan noget, de har andre steder. Nogle vil påstå, at dårlige meningsmålinger er årsagen til problemer. Men jeg tror, at problemet stikker dybere. Det begynder, når der ikke er klarhed om det politiske ståsted. Når der ikke længere er nogle politiske visioner, værdier eller mål.

Dansk Folkeparti har klare visioner, klare værdier og klare mål. De løber gennem vores snart 18-årige historie som den røde tråd. Mange deltagere er bekendt med TV-klippet fra Fremskridtspartiets landsmøde i september 1995.

Hos nogle af os løber det stadig koldt ned ad ryggen, når vi tænker tilbage på det.

Men nu er vi blevet 18. Vi er blevet myndige! Læs mere…

Brøndbykredsen har valgt Folketingskandidat

Aia Fog

Dansk Folkepartis Brøndbykreds har valgt Aia Fog, 46 år, som Folketingskandidat:

Dansk Folkepartis Brøndbykreds, der består af Ishøj, Vallensbæk og Brøndby lokalforeninger, har afholdt opstillingsmøde, hvor vi har valgt den 46-årige jurist, Aia Fog, som Folketingskandidat.
Vi har bedt hende om at præsentere sig selv og det gør hun således:

Jeg vil gerne opstilles som jeres folketingskandidat i Brøndby-Vallensbæk-Ishøj.
Jeg er 46 år og uddannet jurist. Til daglig bor jeg på Østerbro sammen med min store søn Oskar, som lige har aftjent sin værnepligt ved Almegård Kaserne på Bornholm, og som nu er ved at flyve fra reden. Jeg arbejder med forhandling og rådgivning i en fagforening, og i min fritid passer jeg hvervet som konstitueret næstformand i Trykkefrihedsselskabet, skriver til Den Korte Avis – og sørger i det hele taget for at blande mig så meget som jeg kan, når jeg falder over noget, som jeg synes skal ændres, bevares, råbes op om, spares væk eller bruges penge på. Jeg har tidligere været opstillet for Dansk Folkeparti til kommunalvalg i København, folketingsvalg i hhv. Gladsaxe og Haderslev og til EU-Parlamentsvalget. Læs mere…

”Pip fra Hængekøjen”

Allan_højreLÆSERBREV I FOLKEBLADET – 28. august 2013
Allan Runager
Spidskandidat
Dansk Folkeparti i Brøndby

Socialdemokraterne i Brøndby, med Ib Terp i spidsen kalder i et læserbrev i Folkebladet den 14/8 med samme overskrift, Dansk Folkeparti i Brøndby for ”hængekøjeparti nummer 1”. Det må være et udtryk som borgmesteren føler umådeligt morsomt, idet han flere gange tidligere har anvendt det, efter først i årevis at have holdt Dansk Folkeparti i Brøndby ude fra indflydelse.
I Dansk Folkeparti Brøndby opfatter vi det, som et udtryk for den særegne socialdemokratiske humor, som går ud på at når noget gentages tilstrækkelig mange gange så bliver det til sidst rigtigt. Læs mere…

Svar til hr. Idiab

Henrik Rademacher

LÆSERBREV I FOLKEBLADET- 29. august 2013
Henrik Rademacher
Kommunalbestyrelsesmedlem
for Dansk Folkeparti i Brøndby

Svar til Youssef Idiabs tidligere læserbrev

Jeg er utrolig glad for at Youssef Idiab gør mig opmærksom på, at det tørklæde som mange muslimske kvinder går med ikke har noget med deres religion at gøre. Så skulle der jo ikke være noget i vejen for, på lige fod med anden påklædning, at ledelsen i forskellige jobs kan lave regler for hvad medarbejdere må bære på arbejdspladsen. Om det er shorts, kasket eller tørklæde kan nu gå ud på ét, da det ikke vil støde nogen religiøs gruppe. At kvinder i middelhavsområdet tager tørklæde på når de besøger religiøse bygninger kan jeg som dansk statsborger og kommunalbestyrelsesmedlem intet have imod, men jeg kan til en hver tid påpege at jeg ikke føler at dette høre sig til i hverken Danmark eller Brøndby i år 2013. At tørklædet så skulle vise respekt for stedet er en ting, men kan man ikke vende den om og sige at man kunne undlade at bære det i offentligt rum, af respekt for den danske kultur/ligestilling? Ligesom jeg stadig undre mig over at der efter sigende ingen kvinder var til Eid messen, da der var så mange mænd at der ikke var plads til dem.

Eid, jul og ligestilling?

Henrik Rademacher

LÆSERBREV I FOLKEBLADET- 21. august 2013
Henrik Rademacher
Kommunalbestyrelsesmedlem
for Dansk Folkeparti i Brøndby

Det er med stor bekymring og ærgrelse på muslimernes vegne, at jeg i sidste udgave af Folkebladet kunne læse om deres Eid Messe. Folkebladets journalist var indbudt, til hvad Youssef Idiab kalder for ”lidt ligesom jul”. Der er dog en stor forskel. Ligestillingen mellem mænd og kvinder mangler! Journalisten, som er kvinde, kunne derfor ikke komme ind da hun ikke bar tørklæde. Et er at hun var blevet inviteret og der så ikke var taget højde for at hun var kvinde, noget andet er at for at kunne komme ind og rapportere derfra, skulle hun iføre sig et tørklæde, som religiøst symbol. Ligeledes kunne jeg læse at der slet ingen kvinder var, for der var ikke plads i deres normale rum, da der var så mange mænd at de også skulle bruge det rum. Jeg håber at man vil tage det op, og få indført en mere tidssvarende indstilling overfor ligestilling af mænd og kvinder, som Danmark indførte for mere end 100 år siden.

Nedslidte skoler i hele Brøndby

Hvis du har problemer med at se videoen, så klik HER
LÆSERBREV I FOLKEBLADET – 07.08.2013:
Når dit barn nu begynder i skolen, så forbered dig på et trist syn og pas på at du eller dit barn ikke kommer til skade eller bliver ramt af løstsiddende bygningsdele.
Er du i tvivl om rigtigheden af denne bedømmelse, så gå blot en tur hen på den nærmeste folkeskole og bedøm selv tilstanden af bygninger og omgivelser. Under sådanne betingelser skaber man ikke motiverede lærer elever i Brøndby Kommune.
Vi har været rundt og set kommunes 3 skoler, der hver har 2 afdelinger, som vi har set på udefra. Værst er nok Brøndby Strand Skole – den del, der tidligere hed Søholtskolen. Havde det været en arbejdsplads, hvor betontrapperne til indgangen er smuldret væk, vinduer og solafskærmninger er ved at falde ned, var den nok for længst blevet lukket af arbejdstilsynet.
Det ser ud til at der er en del der skal rettes op på Brøndbyvester Skole og Brøndby Strand Skole, mens den tidligere Tjørnehøjskolen og tidligere Lindelundskolen ser noget trætte ud og først og fremmest trænger til en kærlig hånd og en bøtte maling.
Dansk Folkeparti i Brøndby har igennem de seneste år, og ved gentagne budgetforhandlinger, peget på nødvendigheden af en gennemgribende renovering af de nedslidte folkeskoler, men desværre uden lydhørhed fra socialdemokraterne, som gang på gang har nedstemt vores forslag.
Vi har i foreslået at bruge 5,061 millioner kr. i 2013, samt 30 millioner i hvert af årene 2014, ’15 og ’16. Vi har opfordret forvaltningen at finde tilsvarende besparelser, men forslaget kunne desværre ikke opnår flertal.
I efteråret 2011 blev der af Brøndby Kommunes Teknisk Forvaltning foretaget et udvendigt bygningssyn på alle kommunens folkeskoler.
Teknisk Forvaltning konkluderer i en efterfølgende rapport – Tilstandsvurdering af Børnehuse og Skoler – i Februar 2012, et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb på 163 millioner kroner, for bare at bringe bygningerne i en forsvarlig stand. Endvidere konkluderes det, at de hidtil anvendte midler til det forebyggende vedligehold, har været utilstrækkelige og der er nu behov for genopretning frem for forebyggende vedligehold på størstedelen af bygningerne.
I Brøndby Kommune har vi en af landets dyreste folkeskoler målt pr. indbygger, men vi må konstatere at pengene ikke bruges til vedligeholdelse af bygningerne.
Socialdemokraterne i Brøndby har haft magten i de sidste mange årtier, og det har medført en total nedslidt folkeskole

Skolerne skal renoveres nu .

HALAL? …NEJ TAK

Jan Andreasen

LÆSERBREV I FOLKEBLADET – 31.07.2013:
Jan Andreasen
Kandidat til kommunalvalget
Dansk Folkeparti i Brøndby

Halal debatten kører i disse dage på fuldt blus, først var det børnehaver, så var det hospitaler, og nu er det skoler, der servere halalslagtet kød, hvor stort omfanget er i Vestegnskommunerne ved jeg ikke, men daginstitutionerne i Ishøj og Hvidovre Hospital serverer udelukkende halalslagtet kød i deres okse- og kyllingeretter.
Her er så mit opråb til de politikere og forældrebestyrelser, der er med til at vedtage, om der skal serveres religiøst slagtet kød i de offentlige institutioner.
Hvordan kan det være, at danskerne skal lade sig nøje og indordne sig under en minoritets religiøse krav, hvordan kan det være, at kristne og ikke kristne danskere bliver tvunget til at spise religiøst slagtet kød, ofte uden at de bliver informeret om det og ikke har muligheden for at vælge det fra.
Vi har religionsfrihed i Danmark, og det indebærer og at man ikke skal pådutte andre sin religion, ligesom man skal respektere andres religion, jeg siger ikke, at muslimerne ikke skal have muligheden for at spise halalslagtet kød, for det skal de naturligvis.
Det er ikke kun af religiøse årsager, at mange danskere vil have muligheden for at kunne vælge halalkød fra, der er også mange, der ser det fra et dyreetisk synspunkt, hvor vi i Danmark bedøver dyret inden det slagtes, er det langt fra tilfældet i udlandet, Danmark importere hvert år meget af det oksekød, vi spiser, fra udlandet hvor der ikke er de samme krav til slagtning som der er i Danmark, det betyder, at vi ikke har nogen ide om, hvordan dyret er blevet behandlet under slagtningen.
Min holdning er at halalkød ikke skal vælges fra, men vælges til, og Dansk Folkeparti i Brøndby arbejde for, ar det bliver kutymen i alle offentlige institutioner i Brøndby Kommune.

Der skal indføres fast procedure for godkendelse af plejefamilier

poul_højreLÆSERBREV I FOLKEBLADET – 24.07.2013.
Poul Gaardbo
Kandidat til kommunalvalget
Dansk Folkeparti i Brøndby

Læserbrevet blev bragt i forkortet udgave, men her er hele  historie i uforkortet udgave:

Hvilke krav skal Brøndby Kommune stille til sine familieplejer?
Ja, problemet er jo allermest, at der slet ikke er nedfældet noget som helt på skrift. Ikke dermed sagt, at der ikke stilles krav – for det gør det, men desværre af en delvis subjektiv karakter. Vi ønsker derfor en grundig debat om familiepleje, dens kvalifikationer og godkendelsesgrundlag.
Vi mener, at først og fremmest skal hjemmet være børnevenligt og have fysisk plads til det antal børn, som familien godkendes til.
Dansk Folkeparti i Brøndby mener, at familiepleje aldrig må være en levevej, hvor det alene drejer sig om at få så mange børn som muligt i pleje, og derved så mange penge som muligt for et minimum af engagement og arbejde. Vi ønsker engagerede plejefamilier, der har forståelse og indsigt i børns trivsel, opvækst og problemer.
Fra 1. januar bliver det sådan, at det er regionen, der skal godkende plejefamilien, og altså ikke længere kommunen, som vi helst ser som godkendende myndighed, mens det er det enkelte plejebarns kommune, der skal føre tilsyn med de anbragte børn. Det vil i værste konsekvens sige at en familie, der har 3-4 plejebørn, er godkendt af den region familien bor i, mens det “daglige tilsyn” med de anbragte børn, føres af de kommuner, som børnene kommer fra. – Altså tilsyn af de samme hjem fra måske 3-4 forskellige kommuner samtidig, samt fra januar også tilsyn fra regionen. Det er yderst vigtigt og nødvendigt, at der stilles de samme krav fra børnenes kommuners side. Hvis det ligger fast, og ikke kan ændres, så virker det mere indlysende at tilsynet med børnene også føres at den region, der har godkendt familien.
Læs mere…

Mere nærpoliti og især et mere synligt nærpoliti ønskes

Allan_højreAllan Runager
Spidskandidat
Dansk Folkeparti i Brøndby

Kriminalitetsforebyggelse løses ikke effektivt ved et nærpoliti som annoncerer med kontortid hver torsdag imellem kl. 16 og 18. sådan er det på alle nærpolitistationer i Københavns Vestegns Politi.
Når der tales om kriminalitet begået i Brøndby er på nedadgående, og ikke er værre end andre steder på Vestegnen, er det rigtigt, set ud fra et helhedssyn.
Men hvad Politi, borgmester og boligselskabsbestyrelser mfl. glemmer at oplyse, er at vi stadig ligger i top når det isoleret drejer sig om emner som voldskriminalitet og indbrud. Ingen ud over dem som har prøvet det kan forestille sig hvor krænkende det er at haft indbrud i sin bolig.
Dansk Folkeparti i Brøndby ønsker en bedre kriminalitetsforebyggelse igennem et effektivt nærpoliti, som kender boligområder og de mennesker som bor der.

Nedenstående ses en opgørelse over en 5 års periode for indbrud, Brøndby ses her kun overgået af Vallensbæk.

Mere nærpoliti (3)

   Anmeldte indbrud i boliger, se mere  www.politistatistik.dk

Flot hærværk eller elendig kunst?

Brøndby-GraffitiLÆSERBREV I FOLKEBLADET – 17.07.2013
Henrik Rademacher
Kommunalbestyrelsesmedlem
for Dansk Folkeparti i Brøndby

Graffiti. Ordet vækker oftest en hovedrysten hos os borgere. Vi ser det hver dag, et tag, en mur eller et stort piece med mange farver. Mange mener, at det er noget nymodens hærværk importeret direkte fra USA. Nuvel, den nuværende form er fra 70’ernes USA, men der er fundet gamle tegninger i Katakomberne i Rom og gaderne i Pompeji. I det  gamle Grækenland blev der ridset i murene. Og selve ordet graffiti stammer højst sandsynligt fra det italienske ord graffiato, som betyder ”at ridse”.
Personligt ser jeg ikke noget pænt i tags, medmindre de er udøverens underskrift i hjørnet af et piece. Desværre udfoldes denne kulturs kunstværker ulovligt på offentlige og private ejendomme.
Men sidste år besøgte jeg Paris. Her boede jeg i kunstnerregionen Montmatre, hvor store kunstnere som Dalí, Monnet, Picasso og van Gogh har arbejdet. Disse kunstnere havde meget forskellige stilarter, og noget for en hver smag. På samme måde, som de alle var velkomne i Montmatre, har bydelen i dag en mur til graffitimalerne. En mur som de kan male deres pieces på, udfolde sig og blive bedre. Efterfølgende kan den næste så tegne sitHenrik Rademacher-venstre værk oven på. På den måde mindskes brugen af byens øvrige mure. Dansk Folkeparti går ikke ind for hærværk eller på anden måde skænning af ejendomme og mure. Men vi ser en idé i, at opføre en lignende mur til malerne. Hvis en mur kan nedbringe private, kommunale og boligbevægelsernes udgifter, ville det jo være dejligt. Derfor vil vi undersøge muligheden for opførsel af en sådan mur i kommunen, hvor graffititegnere frit kan udfolde sig, men stadig under ansvar.

Henrik Rademacher
Kommunalbestyrelsesmedlem
for Dansk Folkeparti i Brøndby