Social & sundhed

Det er socialpolitikkens opgave, at sikre kommunens borgere mod uforudsete og uforskyldte sociale hændelser – kort og godt at være et sikkerhedsnet under borgerne fra fødsel til død.

Det har aldrig været meningen, at kommunen overtager den enkelte borgers liv og forpligtelser, men alene en hjælp til selvhjælp, indtil borgeren igen kan tage vare på sit eget liv, eller sørge for at der kommer en afklaring på, om borgerens tilstand er af en sådan karakter, at vedkommende skal på varig hjælp. Dansk Folkeparti afviser klientgørelsen af en fortsat stigende andel af borgerne, som ikke er ramt af fysisk, psykisk sygdomme, og eller er socialt svage og truede personer.

I Brøndby Kommune ligger skattegrundlaget i bund, samtidig med at de sociale udgifter ligger i top, det kan kun lade sig gøre ved, at andre kommuners skatteydere betaler for det. Op imod halvdelen af Brøndby kommunes indtægter hidrører fra tilskuds- og udligningsordninger, det er desværre ikke noget nyt, sådan fungerer en solidarisk løsning ofte, i en socialdemokratisk ledet kommune. Dansk Folkeparti vil tilskynde at Brøndby Kommune arbejder hen imod, at få indtægter og udgifter til at nærme sig hinanden. For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at der skabes ballance i økonomien, og de bedst mulige rammer for, at alle kan tage ansvaret for deres eget liv og et medansvar for kommunens økonomi og udvikling. Det skal anses som værdifuldt, at kunne klare sit eget og sin families liv, og det er værdifuldt at bidrage gennem skattebetaling til, at andre også er i stand til at klare deres liv.

For at opnå dette mål, skal der først og fremmest sættes ind med langt mere effektiv uddannelses- og beskæftigelsespolitik, end vi hidtil har kendt. Arbejdspligten skal udformes således at enhver, der har mulighed for at tjene en indkomst, skal være forpligtet hertil. Det er problematisk, at opretholde et dagpenge- og kontanthjælpssystem, der fratager den enkelte borger sin pligt til at forsørge sig selv og sine, og dels virker stærkt tiltrækkende på mennesker, som aldrig har bidraget og næppe vil komme til at bidrage til dets finansering, og som indeholder en ringe lyst til at forlade ”den sikre indkomst”. Det er en bjørnetjeneste at fastholde borgeren i systemet og udelukke borgeren fra det aktive samfund.

Det er særligt alvorligt, når kommunen huser en stor gruppe mennesker fra fremmede kulturer, mennesker som af forskellige årsager – herunder sproglige – har dårlige forudsætninger for at komme på arbejdsmarked i det højteknologiske danske samfund, og som i stort omfang har helt andre normer end dem, der har opbygget det danske samfund.

Det må være et ufravigeligt krav til herboende udlændinge, som endnu ikke har formået at betale normal skat, at de som minimum tegner en sygeforsikring for sig selv og deres familier. Brøndby Kommune anvendte i 2012 Kr. 16.776,- pr. udlænding alene til introduktionsprogrammer for udlændinge. Brøndby Kommune ligger i følge kommunestatistik som nr. 1 på Danmarks top 10 liste, og helt nøjagtigt 4 gange mere end gennemsnittet for sammenlignelige kommuner på Vestegnen. Resultatet af den store og meget dyre indsats ses dog ikke nævneværdigt på beskæftigelseskurven.

Brøndby Kommune ligger også nr.1 hvad sundhedsudgifter og sociale overførsler pr. indbygger angår. Selv under årene med højkonjuktur er det store antal af offentlig forsørgede ikke faldet, hvilket tyder på, at det ikke blot er antallet af arbejdsudbud som er årsagen, men at den nok snarere skal findes i lysten – eller i nogle tilfælde evnen – til at kunne forsørge sig selv. Brøndby Kommune ligger i forhold til sammenlignelige kommuner på Vestegnen suverænt på førstepladsen, hvad antallet af sygedagpenge og førtidspensioner angår.

WHO’s brede sundhedsbegreb, som vi bakker op om, vægter ikke blot fravær af sygdom, men også tilstedeværelse af fysisk, psykisk og social velbefindende. Der er en nær sammenhæng mellem disse 3 sider af borgernes tilværelse. Hvis borgernes sundhed og velvære skal forøges, så skal det altså ske ad denne vej.

Det er vigtigt, at borgerne i Brøndby er bevidste om deres vilkår og deres egne muligheder for at påvirke og forbedre deres livsvilkår. Der er derfor vigtigt at sundhedslæren – så tidligt som muligt – indgår som et fag i folkeskolens samfundslære. Sundhedsoplysende programmer skal jævnligt og forebyggende offentliggøres fra kommunen med oplysning til borger og samfund. Desuden vil Dansk Folkeparti i Brøndby arbejde for at få sundhedsplejerskerne og lægeordningen tilbage i institutioner, dagpleje og på skolerne.

Sundhed har det bedst med at komme gennem en forståelse fra personen selv, hvorfor det er vigtigt at sætte fokus på sundhed så tidligt som muligt. Dansk Folkeparti mener, at det er en god investering at investere i borgernes sundhed!

I Dansk Folkeparti mener vi endvidere, at det altid er bedre at forebygge end at helbrede. Med udgang i det synspunkt vil vi støtte udbredelsen af det nære sundhedsvæsen, igennem en styrkelse af de borgernære sundhedscentre. Sundhedscentrene vil gennem en målrettet indsats, kunne forebygge en stor del af især de ældre borgeres hospitalsindlæggelser. Fremtidens Brøndby, går i retning af flere og flere ældre borgere.

Dansk Folkeparti vil desuden ikke kun symptombehandle sygdomme, men i allerhøjeste grad gå målrettet efter at fjerne årsagen til sygdommene. Derfor skal vi styrke de ældres sundhed igennem flere ”varme hænder” og en bedre rengøring i hjemmene. Det er en kendt sag at støv og andre urenheder kan give infektioner i luftvejene især hos ældre og svage medborgere. En robotstøvsuger er ikke løsningen – og kan bestemt ikke kaldes “varme hænder” – men allerhøjst et supplement.

En god forebyggelse hos ældre og ensomme skal være såvel på det fysiske- som det psykiske område. Derfor er tid til en god snak og en kop kaffe i selskab med hjemmehjælperen, i høj grad også medvirkende til at øge livskvaliteten hos de ældre medborgere.

Ofte skal der ikke så meget til. Lidt varme hænder og lidt varme følelser  …det kan kurerer mange smerter!

Kort sagt: “Nye tider, men gamle dyder!”

 

Lukket for kommentarer.