Vi sagde grænsekontrol – nu siger de andre det samme!

Ugebrev
Vi siger: Lav integrationspolitikken om! Hvornår siger de andre også det?
Lørdag deltog nogle hundrede personer i protestaktioner imod den ID-kontrol, som den svenske regering har indført. Under aktionerne, der i øvrigt medførte forsinkelser på togdriften, blev der blandt andet råbt slagord som ”asyl til alle!”. Det er selvfølgelig et yderpunkt på holdningsskalaen, men spørgsmålet er, om de pågældende gør sig nogen som helst overvejelser om, hvad ”asyl til alle!” eller asyl til blot rigtig mange for den sags skyld, vil have af konsekvenser for Danmark. Om man er villig til at acceptere de utroligt mange ændringer af det danske samfund, som en fortsat massiv migrant- og flygtningestrøm til Danmark uundgåeligt vil medføre.
Skulle nogen være i tvivl om alvoren – ja så viser et helt aktuelt notat fra Kommunernes Landsforening, at 17.000 nye flygtninge i år giver en efterspørgsel på ekstra 1200 pædagoger og 80 daginstitutioner. Flere læger skal der også til. Næppe noget, som vil gøre det nemmere at sikre tilstrækkeligt mange læger eksempelvis i de dele af Danmark, hvor der i forvejen er mangel på læger. For resten fremgår det af notatet, at de 17.000 flygtninge i 2016 ifølge KL´s vurderinger kan blive til 37.400 flygtninge efter familiesammenføring. Nok et ret konservativt skøn…
Måske dem der råber “asyl til alle” bør overveje konsekvenserne af deres udlændingepolitik. Sverige foretog dette eksperiment, men fik nok! For tag ikke fejl. Spørgsmålet om migrant- og asylpolitikken er og bliver det absolut vigtigste af alle emner i denne tid. Det ved danskerne også godt. Og det er da også svaret, man får, når man spørger befolkningen.
Lørdag var jeg for tredje år i træk gæst på De Radikales nytårsstævne i Nyborg. Et glimrende sted at komme. Fyldt med politisk interesserede mennesker – det er altid velgørende – også selvom vi ser uendeligt forskelligt på mange ting. Glimrende var det også, at Mette Frederiksen denne gang var suppleret til gæstelisten. Efter SR-regeringens mange lempelser af udlændingepolitikken har Socialdemokratiet nu valgt at se en anden vej. Endeligt ser det ud til, at Socialdemokratiet bryder med De Radikales rent ud sagt verdensfjerne tilgang til udlændingespørgsmålet.
Nu hedder det fra Socialdemokratiet, at flygtningestrømmen udgør en trussel imod vores velfærd. Endeligt! Bedre sent end aldrig. Omvendt fastholder De Radikale den modsatte linie. Morten Østergaard beskyldte den tidligere regeringspartner for at ”tale falsk”. Man må altså forstå, at De Radikale ikke anerkender, at en lempelig udlændingepolitik koster milliarder af kroner og virkelig udfordrer vores velfærdssamfunds indretning.
Det gode er så, at De Radikale ikke for nuværende har den magt, som de havde i den sidste regeringsperiode. Den periode, hvor statsministeren hed Helle Thorning-Schmidt. Den periode, som ifølge Morten Østergaard resulterede i 40 eller 45 ”forbedringer” (læs: lempelser) på udlændingeområdet. For nu er flertallet skiftet, og Helle Thorning-Schmidt er ikke længere hverken statsminister eller formand for Socialdemokratiet. Nu har De Radikale ikke længere vetoret over udlændingepolitikken, og så skabes der muligheder.
Er der stadig nogle, der ikke kan se, hvorfor det var nødvendigt at få skiftet flertallet ved folketingsvalget sidste sommer?
Men selv med de nye og glædelige toner fra socialdemokraterne er der unægtelig et stykke vej mellem os og dem. For eksempel ønsker de stadig, at flygtninge skal integreres hurtigt i det danske samfund. Også selvom man jo dermed kommer til at blande flygtningepolitik og indvandringspolitik sammen. Og integrerer folk i det danske samfund, der burde hjælpes til det tidspunkt, hvor de kan vende tilbage til deres egne områder af verden. Ikke hjælpes til en permanent ny tilværelse i Danmark.
Jeg ser frem til det tidspunkt, hvor erkendelsen også fra de andre partier er, at man ikke kan integrere sig gennem det store antal, der kommer i disse år. At man i stedet skal fokusere på at hjælpe flere dels i nærområderne, dels her men midlertidigt og ikke gennem permanent ophold.
Langt, langt hovedparten af dem, der kommer til Danmark, kommer her for at få en ny permanent tilværelse for dem selv og deres familie. Det kan man dårligt klandre mange af de mennesker, som kommer fra markant ringere vilkår, end vi har i Danmark. Men det er ikke måden at hjælpe på. Det forhindrer os nemlig i at hjælpe de mange, der er i nød i verden. Derfor er en omlægning af måden, vi hjælper på, helt nødvendig.
I mange år har Dansk Folkeparti været det eneste parti, der har kæmpet for grænsekontrol. Der har påpeget, at Schengen-aftalen ikke fungerede, og at vi blev nødt til at genindføre kontrollen ved vores egne grænser. Nu siger mange af de andre partier, at grænsekontrol er helt nødvendig. På tilsvarende måde vil også de partier indse, at den nuværende integrationspolitik har spillet fallit og må ændres. Jeg håber blot for Danmarks skyld, at det sker snart!

Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.